Nyhedsbrev Autoteknologi - april 2010
Biler I Bella
Da Biler i Bella var i gang i perioden d. 18. til d. 21. marts med næsten 63.000 besøgende, var klassen forberedt og havde gjort en stand klar til at vise projektet frem og fortælle om uddannelsen. Læs mere
Van Diemen-projektet
Nu er det blevet forår, og det er tid til at vi skal vise at vores hårde arbejde i løbet af vinteren har båret frugt. Det har været en interessant tid, hvor der har været gang i små som store opgaver på vores projekt. Det hele er startet med at få vores Van Diemen Multisport ind på værkstedet og skilt ad. Læs mere
Interview med en international studerende (oversat)
Interviewet er med Paul Hill, 24 år som kommer fra Newcastle, England.
Jeg er uddannet Computer Engineer i 2002 hvorefter jeg har været ude og sælge i fem år for forskellige selskaber. Jeg arbejdede for et dansk rederi i England, men da der ikke var meget forretning i at sælge i England flyttede jeg til Danmark. Læs mere
Kommende arrangementer
Den 8. og 9. maj har vi det første Super Car Challenge-løb som er på Ring Djursland. Der vil vi være til stede for at vise projektet frem. Hvis ikke bilen bliver klar til løbet, så er vi der for at se hvordan konkurrenterne klarer sig. Læs mere
Status på uddannelsen
De to klasser er nu godt 2 måneder inde i hhv. 1. og 2. emester, med motivation og engagement helt i top. Vi har som undervisere valgt at lade de studerende konstruere deres egen bil stort set helt fra bunden, og bruge dette projekt til at gøre en vifte studieordningens fag langt mere vedkommende og interessante ved at udføre dem i virkeligheden. bil i virkeligheden - stort set fra scratch. Læs mere
Biler i Bella
Da Biler i Bella var i gang i perioden d. 18. til d. 21. marts med næsten 63.000 besøgende, var klassen forberedt og havde gjort en stand klar til at vise projektet frem og fortælle om uddannelsen. Der var stor interesse fra de besøgende både for uddannelsen og ikke mindst for Venator projektet.
Udstillingen var, som ventet et godt sted at promovere projektet da mange brancherelaterede personer og firmaer var til stede. At vi havde et godt blikfang i form af en Aquila SR1 på standen må også siges at have været en fordel.
Vi har indledt et samarbejde med den danske importør af Wolf 3D motorstyringer. Med dette følger noget undervisning af hvordan man programmerer og ellers arbejder med dette produkt. Den danske importør Henrik Sørensen var derfor ude og undervise klassen i netop dette. Hans undervisning gav hele klassen en god introduktion til de mange muligheder der ligger i at kunne programmere sin egen motorstyring. Mere avanceret uddannelse i dette område vil komme senere.
I de næste 6-7 måneder vil vores arbejde i klassen og på værkstedet blive dækket af programmet Motor TV på DK4. De vil følge vores fremskridt og formidle alle de spændende ting vi laver ved at lægge en lille dokumentarserie ind i deres program. Alt dette skulle gerne blive til en udsendelse om måneden. En mere specifik og koncentreret udsendelse kun om vores uddannelse vil kunne ses på deres hjemmeside, men mere om det når det bliver sendt.
Skrevet af studerende Martin Bruun
Van Diemen-projektet
Nu er det blevet forår, og det er tid til at vi skal vise at vores hårde arbejde i løbet af vinteren har båret frugt.
Det har været en interessant tid, hvor der har været gang i små som store opgaver på vores projekt.
Det hele er startet med at få vores Van Diemen Multisport ind på værkstedet og skilt ad. Derefter har vi tjekket op på de forskellige komponenter og optimeret vores chassis. Det har givet os nogle helt andre problemstillinger med at få udregnet hvor vi skulle forstærke chassiset i forholdt til vores nye motor og gearkasse.
Hvad motoren angår, har vi fået monteret ledningsnettet til vores Wolf motorstyring, og fået lavet nye motorophæng. Derudover har vi fået en ny gearkasse. Det var meningen at vi skulle bruge en 5 trins gearkasse, men vi har fået en nyere 6 trins Subaru gearkasse, som passer bedre med gearingen til de danske baner. Selve karosseriet er blevet slebet ned, og der er ved at blive gjort klar til at der kan repareres på de små skader den har samt få ny maling og lakering.
Skrevet af studerende Martin Bruun
Interview med en internationalt studerende
Interviewet er selvfølgelig foregået på engelsk, men er blevet oversat til dansk for nyhedsbrevets læsere. Interviewet er med Paul Hill, 24 år som kommer fra Newcastle, England.
Jeg er uddannet Computer Engineer i 2002 hvorefter jeg har været ude og sælge i fem år for forskellige selskaber. Jeg arbejdede for et dansk rederi i England, men da der ikke var meget forretning i at sælge i England flyttede jeg til Danmark.
Første gang jeg hørte om uddannelsen var tre måneder inden studiestart hvor han først og fremmest blev tiltrukket af den Lamborghini der var på studiets hjemmeside. Desuden havde jeg også en interesse for hurtige biler og tuning af gadebiler. Jeg håbede på at lære at arbejde med racerbiler, altså opbygningen af dem og det har jeg i hvert fald fået opfyldt. Jeg er godt tilfreds med uddannelsen da jeg syntes at jeg får lært noget hver dag, og jeg er rigtig glad for de kontakter jeg får etableret med andre inden for racer-branchen. Når jeg så er færdig med uddannelsen har jeg tænkt på at åbne mit eget tuningsværksted i England, men der er mange muligheder.
Hvad økonomien angår, har jeg et arbejde i et bageri som foregår om natten, og det er jeg nødt til at have da jeg ikke får SU. Det er derfor også lidt hårdt at få det hele til at passe sammen, men det værste er at skulle undvære kæresten og finde tid til hende.
Jeg syntes det er en spændende uddannelse og som jeg vil anbefale til andre.
Studerende Paul Hill Interviewet af studerende Christian Hansen og Martin F. Jensen
Fremtidig PR
Her vil vi fortælle hvad vi har af fremtidige arrangementer som vi vil deltage i.
Den 8. og 9. maj har vi det første Super Car Challenge-løb som er på Ring Djursland. Der vil vi være til stede for at vise projektet frem. Hvis ikke bilen bliver klar til løbet, så er vi der for at se hvordan konkurrenterne klarer sig.
Den 4.-6. juni er der Danmarks Hurtigste Bil på Flyvestation Vandel. Der vil vi være til stede ved med en stor stand, som vil ligne standen fra Biler i Bella, bare med endnu mere action. Bilen vil komme til at tage et par demonstrationsture på banen, så der vil være nok at se på.
Klassen tager på fællestur til Le Mans midt i juni, hvor vi vil nyde et fantastisk race og hinandens gode humør.
Den 26. og 27. juni hvor vi har vores sidste punkt på vores foreløbige kalender er der Classic Race Aarhus, hvor vi også vil have en stand med bilen. Vi vil også komme ud og køre lidt på de afspærrede århusianske gader.
Skrevet af studerende Søren Magnussen og Christian Arp
Status på uddannelsen
De to klasser er nu godt 2 måneder inde i hhv. 1. og 2. semester, med motivation og engagement helt i top.
Vi har som undervisere valgt at lade de studerende konstruere deres egen bil stort set helt fra bunden, og bruge dette projekt til at gøre en vifte studieordningens fag langt mere vedkommende og interessante ved at udføre dem i virkeligheden. Her er nogle eksempler:
- De skal undervises i markedsføring, salg og kundepleje. Vores udfordring til eleverne har her været, at vi i skolen ikke har midler til at bygge en bil - så de skal selv markedsføre deres projekt, sælge ideen til sponsorer og derved selv skaffe midlerne.
- De skal undervises i økonomi. Vores udfordring til eleverne har her været at opbygge og vedligeholde realistiske budgetter for udgifterne til bilens opbygning og drift, samt en salgs-pipeline for sponsorindtægterne
- De skal undervises i organisation, personaleledelse og kommunikation. Vores udfordring til eleverne har her været at vi har opdelt klassen i en organisation - ganske som en almindelig virksomhed - bestående af: Ledelse, salg/marketing, udvikling/produktion/service og økonomi. De har så selv skullet organisere, planlægge, følge op på planer, tage samtaler med studerende som ikke løser deres opgaver som forventet
- De studerende skal undervises i vidensdeling og IT. De studerende har opbygget deres egen hjemmeside med eget intranet, som efterhånden indeholder en betydelig mængde dokumenter. De rapporterer status mundtligt til hinanden 1 - 2 gange i ugen. Herudover vedligeholder de fælles planlægningsdokumenter på deres intranet. Deres website kan findes her: autotecracing.net
De studerende har naturligvis modtaget passende mængder undervisning i anerkendte teorier indenfor de respektive fagområder inden de er blevet bedt om at udføre opgaverne i praksis.
Parallelt med undervisningen i de "bløde" fag ovenfor er de studerende blevet undervist indgående i en lang række bestanddele som en bil er sammensat af. Her er nogle eksempler:
- Karrosserier. Forskellige typer - fordele og ulemper ved dem
- Motorer: Forskellige typer - fordele og ulemper ved dem
- Gearkasser: Forskellige typer - fordele og ulemper ved dem
- Koblinger: Forskellige typer - fordele og ulemper ved dem
- Moderne motorstyring
- Styrtøjsgeometri
- Elektroniske systemer - herunder CAN-bus
- Datalogging
Også her udfordrer vi de studerende ved at lade dem bygge deres egen bil i virkeligheden - stort set fra scratch. Det er muligt via de midler som de selv har skaffet via indsatsen i de bløde fag. De virker generelt særdeles engagerede og motiverede. Som eksempel kan nævnes at der er undervisning mandag til onsdag hver uge, men almindeligvis er cirka halvdelen af klassen til stede i værkstedet både torsdag og fredag, samt nogle weekender. Her arbejder de på livet løs med at gøre deres bil klar til sommerens løb.
Det er min vurdering at missionen med at give vore studerende, som har meget forskellige forudsætninger og baggrunde, et mere ensartet ståsted førend vi kaster os over nye emner, er lykkedes. Ligeledes mener jeg at deres indsats med at gøre opmærksom på dem selv og deres uddannelse er lykkedes meget succesfuldt.
De nye emner nævnt ovenfor bliver fokuseret omkring "den civile autobranche" og "kompleks fejlfinding". Det er min vurdering at de studerende nu er klar til denne udfordring. Vi er i fuld gang med at etablere kontakter til fremtidige samarbejdspartnere i den civile autobranche.
Skrevet af Leder af Autoteknolog uddannelsen, AARHUS TECH, Torben Vad



