Print  

FAKTA OM TEKNISK GYMNASIUM

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Det er muligt for elever og studerende på AARHUS TECH at søge om Specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen - også hvis du er i praktik på en virksomhed.

Hvis du har et handicap eller andre vanskeligheder, som gør det svært for dig at følge undervisningen, skal du fortælle om det til din vejleder på uddannelsen, som vil hjælpe dig med at søge om den nødvendige støtte. Hvis støtten består af fysisk udstyr, skal det leveres tilbage til skolen, når du har fuldført din uddannelse.

Du kan søge om støtte, hvis du har et af følgende handicap:

  • Læse-/skrivevanskeligheder
  • Bevægevanskeligheder
  • Blinde og svagsynede
  • Døve og hørehæmmede
  • Psykiske vanskeligheder og udviklingsforstyrrelser

Læse-/skrivevanskeligheder

Et af de hjælpemidler, der for eksempel kan søges om, er en bærbar computer med oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer (en såkaldt ordblinderygsæk).

For at søge skal du enten

  • have dokumentation på at du er ordblind (max. to år gammel dokumentation) fra en af følgende fire instanser: AOF Ordskole, PPR, Taleinstituttet eller psykolog/læge

eller

  • gennemføre en SPS-screening her på skolen, der viser, om du har gavn og nytte af en ordblinderygsæk.

Viser SPS-screeningen, at du ikke er berettiget til en ordblinderygsæk, kan du kontakte læsevejlederne i træffetiden og høre, hvilke andre mulighed for hjælp skolen kan tilbyde - for eksempel er der mulighed for at låne nogle IT programmer - se hos læsevejlederne

Andre handicap

Hvis du har andre handicaps eller andre vanskeligheder, som gør det svært for dig at følge undervisningen, er det en god ide at kontakte vejlederen på din uddannelse, inden du søger om optagelse. Det er vigtigt, at du kender til hjælpemulighederne og får søgt om den nødvendige støtte, inden du starter på uddannelsen.

 

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok