Print  

Referat fra Generalforsamlingen i AARHUS TECH's Seniorklub 2012

Generalforsamlingen blev afholdt torsdag den 4. oktober 2012 kl. 13.00 i "Oasen" Halmstadgade 6.

 
1. Valg af dirigent: Knud Iversen blev valgt med applaus.
 
2.Beretning for seniorklubben 2011/12
 
Vi har holdt 3 bestyrelsesmøder, og her er hvad der kom ud af det.
 
18. oktober var vi i Skødstrup ved Hedegårdens Vinavl. Der var ikke det store fremmøde, men de 15 personer, der kom, var rimelig tilfredse. Vi havde måske ventet os noget mere af dette besøg.
 
Den 17. november fortalte B.T. Madsen om søredning. Det var et meget interessant emne at høre om. Foredraget blev understøttet med nogle flotte og dramatiske billeder. Her var fremmødet på 22 personer.
 
!6. december var vi til det møde, som gerne skulle være en tradition - mødet med Annette om rigets tilstand. Her fik vi en lille optræden af Annette og Lasse. Desuden havde Knud lavet en lille billedmontage over året, der var gået. Her var mødt 44 interesserede personer op for at høre om skole og derefter en lille julefrokost.
 
Det nye år 2012 begyndte med at besøge Ovartaci museet ude på hospitalet i Risskov. Vi havde været derude for flere år siden, men vi får stadigvæk nye medlemmer, så vi mente, det godt kunne gå at lave et besøg derude igen. 29 var tilmeldt, men en udeblev uden afbud.
 
22. februar skulle vi ud at se og smage. Vi besøgte Langenæsbageriet. Et meget interessant besøg, hvor vi oplevede et positiv og inspirerende par, som med liv og sjæl gik op i deres forretning. De glemte heller ikke at fortælle, at de kunne takke beboerne på Langenæs for, at de kunne få lov at bygge på netop dette sted. Her var vi nødt til at lukke af for tilmeldingerne. Vi kunne være fra 20 til 40 havde jeg aftalt med dem. Men  kunne være 40, kunne der vel også være 42, men nej. De havde kun 40 stole i deres kantine, og dette tal var max.
 
8. marts var vi ude at se Teknologuddannelsen på Hasselager Alle'. Det var et besøg på en af skolens egne uddannelser. Her kunne vi tydeligt se, hvilke fremskridt der er sket med hensyn til udstyr, fra den gang vi selv gik i værkstedet. 16 personer var mødt frem Det var en mere, en der var tilmeldt.
 
19. april var vi på Storvildtsjagt med Niels Jørgen. Han havde været en tur i Sydafrika på storvildtjagt. Niels Jørgen og frue havde tilberedt et lækkert måltid af røget dyrekølle og hjortespegepølse. Det var så lækkert, at man skulle tro, at køllen var den ægte vare fra syden, men den var vist nok fra Djursland. Der var 28 tilmeldte, men det var lige i overkanteten af,  hvad der kunne være i lokalet, heldigvis fik vi 5 afbud på selve dagen.
 
24. maj havde vi vores årlige udflugt. I år var det med en af skolens busser. Vi havde fået lov til at låne en bus, men skulle selv sørge for forsikring, og det skulle være en af skolens lærere, der var ansat ved Transport, der skulle være chauffør. Det klarede Søren, og vi kom 40 personer ud til Brunkulslejerne i Søby.
På vej mod vore spisested på Søndre Ege  i Ry fandt Søren nogle småveje, så vi fik en god og hyggelig tur inden aftensmaden. Herefter gik turen tilbage til Hasselager Alle'.
 
Og så er vi her i dag, hvor både bridge og billedbehandling er begyndt. Her har holdet til billedbehandling modtaget en gave i form af printer og scanner fra lærerforeningen. Vi har forsøgt at få et fast tilskud eller bare et tilskud fra skolen, idet vore udgifter stiger, og vi er kede af at få en kontingentforhøjelse. Som I vil kunne se af regnskabet, er der underskud i forhold til indbetalingerne. Vi har talt i bestyrelsen om muligheden for at opkræve f.eks. 20 kr. per arrangement, når eller hvis bestyrelsen skønner det.
Vi har i gennemsnit haft 28 deltagere pr. arrangement, men udflugt og december tæller godt op.
 
Bemærkning: Hanne: Skolen er ved at lave en platform på intranettet, så medlemmerne kan få adgang.
Beretningen godkendt.
 
3. Regnskab fra Jørgen Munk:
 
Bemærkninger: 14-16 medlemmer betaler gennem Nordea og resten gennem Danske Bank.
Ove: Vi har for få penge i vores beholdning.
Regnskabet blev godkendt.
 
4. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent:
 
Bestyrelsen ved ( K.E.) foreslår opkrævning af et mindre beløb til vore arrangementer, samt uændret kontingent på 100 kr. Der var forslag fra forsamlingen med f.eks. 20 kr. til kaffe eller lignende.
Konklusionen på indlæggene blev, at bestyrelsen selv skal tage stilling til beløbenes størrelse.
 
5. Valg:
 
Genvalg.
 
6. Opmærksomhed i forbindelse med dødsfald:
 
Der var mange indlæg på dette punkt. Konklusionen var, at det er en urimelig opgave for bestyrelsen, da man ikke altid har oplysninger om dødsfald. Det er mere op til de forskellige grupperinger i seniorklubben, at giver opmærksomhed.
 
7. Eventuelt:
 
Efter generalforsamlingen mødtes bestyrelsen til et kort møde angående konstitueringen.
Det blev som følger.
Formand Knud Erik Sønderskov
Næstformand Ove Frank-Hansen
Kasser Jørgen Munk
Sekretær Johannes Jensen
Bestyrelsesmedlem Hanne Hansen
 
Efter konstitueringen drøftede vi kort de arrangementer, der var blevet planlagt.
2. nov. Systemair
29. nov. Musikhuset.
14. dec. Julemøde på skolen.
Foreningen modtager gerne forslag til arrangementer.
 
Knud: Tak for god ro og orden!
Henrik: Tak til den gamle og velkommen til den nye bestyrelse.
 
Efter generalforsamlingen var der et kort bestyrelsesmøde hvor konstitueringen blev sidste år.
 
Mvh. fra
 
Johannes Jensen.
    

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok