Print  

Generalforsamling 2014

Formandens beretning for 2013 – 14

Seniorklubben har i årets løb haft 9 aktiviteter.

30. september 2013 var vi 23 forventningsfulde taget til Stenalt Gods. Besøget var meget interessant, men måske var prisen for at se det i den dyre ende.

18. november 2013 besøgte vi Folkesundhed på Ceres Allé. Vi var 17 deltagere. Arbejdstitlen for mødet lød spændende, men det var måske mere "højtlæsning for dværge". Det var en afløser, der var sat ind i sidste øjeblik.

13. december 2013 var der julemøde med ca. 50 deltagere. Lasse redegjorde for "rigets tilstand" og Annette fortalte om skolen og dens aktiviteter. Seniorklubben viste en film om årets aktiviteter, og vi sluttede af med frokost. En god tradition.

6. februar 2014 var vi på Café Hack. Gæsterne var Johanne Schmidt-Nielsen og Carpark North. En god og hyggelig formiddag, hvor vi havde mulighed for at høre udsendelsen om søndagen.

Medio februar var bestyrelsen godt i gang med at arrangere sommerturen. Vi ville gerne køre i bus, men vi skulle tænke på økonomien. Vi søgte derfor et om tilskud fra Lærerforeningen. Vi fik bevilget 3000 kr. Det siger vi selvfølgelig tak for.

26. februar 2014 var de "gamle" medlemmer af Lærerforeningen inviteret til generalforsamlin. 4-5 mødte op.

27. februar 2014 besøgte vi BKI-Foods i Holme. Et meget interessant besøg. Vi fik en lille pose med hjem med nogle af de produkter, de dels lavede og dels havde forhandling af.

24. marts 2014 gik vi i spåner. Vi besøgte Novopan Træindustri i Pindstrup. Det er den eneste fabrik i Norden, der laver spånplader. Efter en rundvisning på ca. 3 km. sluttede vi af med kaffe og lagkage.

8. maj 2014 besøgte vi Filmbyen og hørte lidt om, hvad der foregik dernede. Endvidere var vi inde og se kulisserne til Dicte. Desværre mødte der flere op, end vi havde aftalt. Besøgstallet var nemlig afhængigt af det antal personer, som Brandvæsenet havde meddelt. Det gik, men det var lidt uheldigt.

27. maj 2014 tog vi på vores årlige sommertur. Vi tog med bus fra Bauhaus i Tilst og kørte mod Flyvestation Karup. Vi havde bestilt en bus til 49, men desværre var vi kun ca. 30, så vi havde god plads. Efter en interessant rundvisning kørte vi til Grønhøj Kro, hvor vi spiste frokost. Kroen havde et Morten Korck Museum, så det benytte vi lejlighed til at se, inden turen gik hjemover.

20. september 2014 mødtes vi efter en veloverstået sommer. Vi besøgte Andelssamfundet i Hjortshøj. Andelssamfundet består af 8 forskellige grupper. Vi mødtes i huset Petersborg og fik en orientering om Andelssamfundet, og hvordan det fungerede. Derefter gik vi tur rundt i området og sluttede af med kaffe og brød.

Seniorklubben har fået en henvendelse fra GF-Forsikring om muligheden for at tegne forsikring for Seniorklubbens medlemmer. Hvis vi fik tegnet 5 nye medlemmer, vil vi kunne få en godtgørelse på 5000 kr. Formanden afslog tilbudet, da han ikke havde opfattet det korrekt.

Seniorklubben har modtaget en invitation til Personaleforeningens 50 års jubilæum. Invitationen er sendt ud til samtlige medlemmer.

Vi har i årets løb mistet et af vore medlemmer - Flemming Steen Rasmussen.

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok