Print  

Sikker e-mail

Hvorfor sende e-post?

Når du sender en almindelig e-mail svarer det til, at du sender et postkort med posten. Oplysninger kan havne i de forkerte hænder undervejs. Når du sender e-mails med følsomme personoplysninger, bør du derfor kryptere disse og derved sikre, at kun den rette modtager kan se dem. Det svarer til at lægge dit postkort i en lukket kuvert, så det ikke kan læses af andre end modtageren.

Emnefeltet i sikre e-mails bliver ikke krypteret, så skriv aldrig følsomme personoplysninger som fx CPR-nummer i emnefeltet.

Du kan sende sikker post på to måder

  1. Med NemID eller digital signatur.
    Du kan skrive direkte til AARHUS TECH's Digitale Postkasse via borger.dk eller virk.dk

  2. Med dit e-mail-program.

    Hvis du af én eller anden årsag ikke kan bruge den anbefalede metode, kan du også sende sikker post over e-mail. Men det kræver lidt mere. Du skal have et e-mail-program på din computer, fx Windows Mail eller Outlook til PC eller Mail til Mac, hvor du har indstillet en e-mail-konto. Du kan typisk ikke kan sende sikker post fra den browserbaserede brugergrænseflade på  fx hotmail/Outlook/Live, gmail eller mail.dk.

    I dit e-mail-program skal du så oprette en kontakt til mail@aarhustech.dk, hvortil du importerer AARHUS TECH's virksomhedscertifikatet. Det gør du nemmest ved at dobbeltklikke på Vcard i grå boks øverst til højre på denne side.

    Herefter er du klar til at sende sikker post.

 

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok