Print  

Elever fra teknisk gymnasium arbejder med droner på Syddansk Universitet

Publiceret d. 14.11.2016

Eleverne fra Robotteknikholdet arbejdede i sidste uge med droner på Syddansk Universitet. I tre intensive dage byggede eleverne deres egne droner, programmerede og prøvefløj dronerne i H.C. Andersen Airport.

Teknisk gymnasium

Teknikfagseleverne ankom til robotlaboratoriet på SDU. Her blev de undervist i droneteknik, hvorefter det blev elevernes tur til at bygge deres egne droner.

Næste morgen tog eleverne til Syddansk Universitet. Dagens emne var billedbehandling. Dronerne skulle nemlig udstyres med et kamera, der fra luften skulle optage videoer af et område med uidentificerede objekter. Formålet med billedbehandlingen var at "genkende" de runde objekter på optagelsen. Det meste af tirsdagen gik derfor med at programmere en billedbehandlingskode samt montere kamera på dronerne. Der blev selvfølgelig også fløjet mange testflyvninger i buret. Sidst på dagen var alle droner klar til flyvning med kamera.

Onsdag morgen ankom eleverne til H.C. Andersen Airport (HCA). Her blev alle iført gule sikkerhedsveste, inden der var adgang til lufthavnsområdet. Eleverne fik endelig lov til at flyve med deres droner. En gruppe ad gangen gik deres droner i luften, og der blev fløjet og landet, indtil alle i gruppen havde prøvet. Undervejs blev kameraerne på dronerne aktiveret fra senderen på jorden, så optagelserne kom på SD-kortet. Efter endt flyvning gik turen tilbage til SDU, hvor resten af dagen gik med at udføre billedbehandling på optagelserne. Alle runde objekter blev heldigvis identificeret. 

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok