Print  

Historisk mange medaljer til elever fra AARHUS TECH

Publiceret d. 31.05.2017

Onsdag eftermiddag spillede Prinsens Musikkorps op til medaljeoverrækkelse på Aarhus Rådhus. Ikke mindre end 15 medaljer ud af 24 blev uddelt til elever fra AARHUS TECH.

IMG_0865

Rammerne er smukke i byrådssalen og de bidrog sammen med Akademisk kor til en festlig og højtidelig stemning. 

Sidste års lærling, elektriker Bente Nygaard (Lindpro A/S og AARHUS TECH) holdt en flot tale og motiverede med sine ord om viljestyrke og målet om "et arbejdsliv der får en til at stå glad op om morgenen".

Prins Joachim trak en rød tråd fra brødrene Wright og Ellehammer, over den første mand på månen til droner, internet og den første dansker i rummet ... Han talte om fortiden der drager og hvordan vi anerkender fortidens håndværk på MoMu og i Den Gamle By. "Det er både gamle som nye fag der er med til drive udviklingen". Og til de 24 svende; "I er fundamentet for det danske samfunds eksistens og udvikling". Prinsen citerede endvidere et udpluk af de forskellige indstillinger, inden han rundede af med; "Gør jeres fag ære og Danmark rigere". 

Medaljer og en særlig hæder til årets lærling

Medaljerne blev uddelt til de 24 dygtige unge mennesker der én for én, under tordnende klapsalver og et hav af knipsende fotografer modtog deres velfortjente hæder.

En enkelt blev dog særligt fremhævet. Joachim Hornstrup Jensen, elev på AARHUS TECH og i lære ved AURA Installation blev kåret som Årets lærling. Efter en voldsom bilulykke i 2014 har Joachim med en usandsynlig viljestyrke kæmpet sig tilbage og excelleret i en sådan grad, at han i dag modtog både sølvmedalje og den særlige hæder som Årets lærling. 

Årets Æreshåndværker

Tradionen tro blev Årets Æreshåndværker også udnævnt - en titel der i år gik til købmand Lars Larsen, der blandt andet kvitterede med et godt tilbud til alle de nyslåede håndværkere; at de altid kan komme til ham og få job - og med opfordringen til at tænke stort, være stolte af sit fag og til at turde gå ud i verden og lave en masse spændende ting. 

Image 2joachim

Tillykke til medaljemodtagerne 

Et stort tillykke fra AARHUS TECH til alle medaljemodtagerne! Vi er stolte af jer - I har en spændende fremtid i vente. Et særligt hep og tillykke til Joachim der blev Årets lærling. Endelig skal der lyde et stort tillykke og en tak for samarbejdet til virksomhederne.

Medaljemodtagere fra AARHUS TECH

 

Kewin Muxoll Hornbech Andersen

Elektriker

Deleurans Eft. ApS.

Åbyhøj

 

Thor Sylvest Andersen

VVS- og energispecialist

Hjernø A/S

Aarhus 

 

Sabrina Christensen

Detailslagter

Slagterriget ApS

Aarhus 

 

Rasmus Uldal Christoffersen      

Murer

Murerfirma Michael Bruhn ApS Brabrand

 

Jesper Dall          

Elektriker

Vietz El-installationer A/S

Aarhus

 

Renée Hede

Bygningsmaler

MalerhuseT A/S

Tilst       

 

Joachim Hornstrup Jensen

Elektriker

AURA Installation

Viby J    

 

Lars Overgaard Jønsson

Industritekniker-maskin

AVK International A/S

Galten 

 

Benjamin Thomsen Karvonen

Klejnsmed

Johnson Controls Denmark A/S

Højbjerg             

 

Christian Louring

Elektriker

Dana Electric Århus A/S

Aarhus

               

Kristoffer Teute Nymann

Industritekniker-maskin

AVK Gummi A/S

Laasby 

 

Thorsten Møller Poulsen

Murer

Mureren A/S

Viby J    

 

Christopher Rytter

Industritekniker-maskin

AVK International A/S

Galten 

 

Jens Søndergaard

Personvognsmekaniker

VIA Biler A/S

Højbjerg             

 

Benjamin Vilain

Elektriker

Dana Electric Århus A/S

Aarhus 

 

Tak for en god aften til elever, virksomheder og aftenens arrangører; Aarhus Håndværkerforening, DI Østjylland, DI Silkeborg, og DI Randers-Norddjurs. 

 

IMG_0903

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok