Byggeteknik

HOVEDOMRÅDE: Teknologi, byggeri og transport
FAGRETNING: Byggeteknik
UDDANNELSER: Tømrer, murer, VVS, struktør, elektriker, bygningsmaler, snedker, EUX snedker, EUX tømrer, EUX murer, EUX VVS-energispecialist, EUX struktør, EUX elektriker
og EUX bygningsmaler
Byggeteknik_grafik

Byggeteknik er for dig, der kan lide at arbejde med både hænder og maskiner. Du er stolt over at lave et godt stykke håndværk, der kan bruges af andre. Du synes, at byggeri er spændende!

Du kan vælge EUX uddannelser på Byggeteknik. På EUX kombinerer du din praktiske uddannelse med en studentereksamen - på den måde kan du blive håndværker og student på samme tid.

I et byggeri skal mange fag spille sammen for, at resultatet bliver godt. Undervisningen vil give dig et overblik over de arbejdsprocesser, som indgår i et byggeri - lige fra der graves i jorden, til byggeriet står færdigt og klar til indflytning.
I temaerne arbejder vi som i virkeligheden - vi planlægger ud fra arbejdstegninger, bygger og installerer el, vand og varme, og til sidst skal der males og tapetseres.

Du får en anderledes skoledag:

• Meget af tiden arbejder vi på tværs af teorifag og praktiske fag.
• Undervisningen er tonet efter din fagretning i temaer og projekter.
• Der, hvor det giver mening, arbejder fagene sammen.
• Vi sætter fokus på din trivsel, så motion og bevægelse er en integreret del af din skoledag.

Du lærer, hvordan erhvervslivet er skruet sammen, og hvad der forventes af dig på en arbejdsplads.

I fagretningen Byggeteknik får du også kendskab til grundlæggende arbejdsprocesser inden for byggeområdet. Du kommer fx til at arbejde med planlægning, valg af materialer, håndværksmæssige og tekniske arbejdsopgaver i selve byggeriet og finish.

Du får mulighed for valgfag. Hvis du vælger EUX, skal du have fag på gymnasieniveau.

Sådan arbejder vi

Du kommer til at bruge både dine kloge hænder og din kreative hjerne. Du vil typisk arbejde projektorienteret på værkstedet, og opgaverne vil være praktisk orienteret.
De opgaver, du møder, er opgaver som bliver løst af en murer, tømrer, elektriker, maler, struktør og VVS'er.

Glæd dig til spændende projekter!

Der er større og mindre projekter. Temaet for et projekt kan fx være Young Living, Outdoor huset, Back to basics, Grønt byggeri, Smarthouse.

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok