Talentspor

Vil du gerne lære mere og blive endnu bedre til dit fag? Vil du have bedre job- og karrieremuligheder? Så kan AARHUS TECHs talentforløb måske være noget for dig.

På nogle af erhvervsuddannelserne, kan elever, som har lyst og er klar til at yde en ekstra indsats, nu få mulighed for at tage hovedforløbet på et særligt talentforløb.
På en uddannelse med talentforløb gennemfører du en række fag på et højere niveau end det obligatoriske. Skoleperioderne og længden er den samme, så du skal have lysten til at lære mere på den samme tid.
Når du skal lave en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal du og virksomheden være enige om, at du skal have talentspor, og det skal derfor aftales i uddannelsesaftalen.

Der er brug for talenter
Talentforløbene er et initiativ i EUD-reformen, der skal give flere elever mulighed for at blive dygtigere og dermed få et endnu større udbytte af deres uddannelsesforløb.

Det skal samtidig give bedre job- og karrieremuligheder i fremtiden.
Erhvervslivet har brug for flere kompetente faglærte, som har evnerne og overblikket til at udvikle nye, kreative løsninger.

Alle kan blive talenter
Hvis du har vilje, nysgerrighed og motivation til at yde en ekstra indsats, kan du blive talentelev, så du behøver ikke at være meget boglig stærk. Du skal selvfølgelig have bestået grundforløbet med et godt resultat, men motivation, nysgerrighed og vilje er det vigtigste, når man skal udvikle sit talent.

 


Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok