Elevplan - et uundværligt værktøj for både jer og jeres elev

Vi skaber og udvikler vores uddannelser i samarbejde med erhvervslivet! Med Elevplan kan din virksomhed følge elevens uddannelsesforløb fra start til slut.

elevplan

Følg hele elevens uddannelsesforløb med Elevplan

Elevplan er et webbaseret værktøj, som først og fremmest administrerer din elevs uddannelse og individuelle valg. Din virksomhed kan her følge elevens uddannelsesforløb fra start til slut. Med Elevplan bliver kommunikationen med skolen lettere og hurtigere. Jeres elev har selvfølgelig også adgang til Elevplan.

Hvorfor er Elevplan en fordel for din virksomhed?

Ved at lade Elevplan indgå som et dagligt værktøj i din virksomhed får du f.eks. mulighed for at følge med i:

  • Hvornår skal din elev på skole
  • Elevens fravær
  • Elevens karakterer
  • Hvilke mål eleven skal nå
  • Meget andet om din elevs uddannelse.

Hvad skal I som virksomhed gøre for at udnytte Elevplans muligheder?

  • Når I er brugere i Elevplan, skal I opretholde og vedligeholde virksomhedsmedarbejderei Elevplan
  • I skal desuden tilknytte jeres elev(er) til oplæringsansvarlige i Elevplan

Din indgang til Elevplan

Når du har indgået en uddannelsesaftale med en elev, er din virksomhed automatisk oprettet i Elevplan. Hvis du ikke kender dit brugernavn og din adgangskode, kan du få dem oplyst hos AARHUS TECHs Praktikservice.

Hvis du benytter det elektroniske mødested praktikpladsen.dk for elever og virksomheder, har du også umiddelbar adgang til Elevplan. Brugernavn og adgangskode til de to systemer er ens.

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok