Print  

UU-vejledere og grundskole

Hos AARHUS TECH inviterer vi til jobsnuserdage, introduktionskurser, brobygning og meget mere for elever i 6.-10. klasse. Eleverne har disse dage mulighed for at opleve vores brede udvalg af erhvervs- og EUX-uddannelser og/eller komme på et forløb på Teknisk Gymnasium. Vi tilbyder desuden undervisning på grundskoler foretaget af vores lærere og elever.

Brobygning

Tilbuddene er med til at give eleverne stor indsigt i uddannelserne samt udvide deres valghorisont. Niveau, indhold og udstrækning er forskelligt afhængig af målgruppen.

I menuen til venstre kan du læse mere om de forskellige kurser, der tilbydes inden for erhvervsuddannelser og gymnasium.

Forberedelse

Du kan forberede dig til kurserne ved at se på ug.dk. Her kan du læse om den/de uddannelse(r), du har valgt, og de jobs, uddannelserne kan føre til. Du kan desuden se videoer fra erhvervsuddannelserne og gymnasium samt finde os på Facebook.  

Samarbejde om overgangen til uddannelse

AARHUS TECH samarbejder fx med UU og grundskoler om overgangen til en af vores erhvervsuddannelser eller gymnasium. Vi har løbende mange forskellige kontakter og samarbejder, hvor vi svarer på spørgsmål og informerer om nyt på uddannelserne, udveksler erfaringer, koordinerer og sparrer med vore samarbejdspartnere.

 

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok