Byggeteknik

Halmstadgade 6, Aarhus N

Velkommen til AARHUS TECH!

Glæd dig til nogle spændende dage, hvor du møder unge mennesker, der er med til at bygge Danmark!

Byggeteknik er for dig, der kan lide at arbejde med hænder og maskiner, og som synes, at byggeri er spændende.

Du vil høre om byggeprocessen - lige fra der bliver gravet i jorden, til byggeriet er malet færdigt og er klar til indflytning.

Du møder forskellige håndværkeres fag og bliver introduceret til, hvordan man i tæt samarbejde og på tværs af fagene får planlagt og udført en byggeopgave.

Du skal selv prøve kræfter med fagene ved eks.:

  • små mureropgaver
  • opgaver omhandlende elektricitet
  • tømreropgaver
  • maleropgaver
  • betonstøbning
  • VVS arbejde

På byggeteknik arbejder vi med tværfagligt samarbejde, den faglige stolthed samt bedømmelse af det færdige produkt.

Du kommer til at arbejde med mindre projekter, hvor indholdet bestemmes af, hvor mange dage, du skal være på Byggeteknik.

Elev på en erhvervsskole

Du snuser til en fagretning på AARHUS TECH, og får en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på en erhvervsskole. Du får mulighed for at stille spørgsmål, og du får information om uddannelsernes opbygning og dine muligheder for at videreuddanne dig.

Påklædning

Praktisk tøj, der må blive snavset.

Kantine

I kantinen kan du betale med enten Mobile Pay, SWIPP eller kreditkort. I automater kan du kun bruge kreditkort.

Sygdom eller andet fravær

Kontakt: Gitte Lai Præstekjær
glp@aarhustech.dk, M 2223 4178

 

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok