Et år der bevæger dig
Tag hånd om dig selv og din fremtid med en 10. klasse
Når du tager 10. klasse, får du et anderledes skoleår. Du finder ind til kernen af, hvem du er, hvad du vil, og hvad du kan.
Sammen med andre unge, får du en hverdag, der byder på stærke, sociale relationer og mulighed for at dyrke dine interesser – også dem du slet ikke vidste du havde.
Fællesskab og fordybelse i fag, der ligger ud over traditionelle skolefag, er på programmet, uanset hvilken 10. klasse du vælger. Sådan sørger vi for, at du roligt kan lade dig styre af din nysgerrighed og vælge dén linje, som bedst matcher dine drømme.
Få de bedste rammer og de bedste vilkår
For nogle unge er en erhvervsuddannelse vejen til et godt liv. For andre unge er det en gymnasial uddannelse. Og så er der unge, som vælger en EUX for at få begge dele.
Hvad du skal efter 10. klasse, blander vi os ikke i. Det er et valg, vi lader dig om at bestemme. Dét, som er vigtigt for os, er at give dig de bedste vilkår for at kunne træffe det rigtige valg.
Det gør vi blandt andet ved at give dig enestående adgang til AARHUS TECHs veludstyrede værksteder og AARHUS GYMNASIUMs topmoderne laboratorier. Når du færdes på skolerne, får du desuden en fornemmelse af, hvordan stemningen og studielivet er på de forskellige typer af ungdomsuddannelser.
Din almindelige klasseundervisning foregår på Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N.
FUTURE10 - Den grønne linje
Vælger du Den grønne linje på FUTURE10, får du et ekstra klasselokale: naturen. Du skal ud i det fri og opleve, hvordan friluftslivet giver dig viden om verden og dig selv. Du lærer at begå dig i naturens elementer året rundt, og hvordan vi alle kan være med til at værne om plante- og dyreliv.
FUTURE10 - Den innovative linje
Vælger du Den innovative linje på FUTURE10, får du et læringsmiljø, hvor alt fra indretningen af klasselokalet til tilgangen til skole er i bevægelse. Du får stimuleret din kreativitet og skærpet evnerne til at udtænke og udvikle konkrete produkter, på skolen og i samarbejde med det aarhusianske erhvervsliv.
EUD10 - Tech
Vælger du Tech på EUD10, får du masser af tid i forskellige værksteder med fedt grej i hænderne. Du afprøver et hav af håndværk og fag inden for mad, IT, design og byggeri. Du kommer mildest talt godt omkring og får en varieret hverdag, hvor du bruger hænderne lige så meget som hovedet.
Fordele ved 10. klasse
1. Du får tid til at finde ud af, hvilken uddannelse du kunne tænke dig.
2. Du bliver støttet i din personlige og faglige udvikling, når du skal vælge en ungdomsuddannelse.
3. Du bliver bogligt stærkere, samtidig med at du fordyber dig i praktiske fag.
4. Du prøver nogle fag, du måske ikke kender, før du skal vælge ungdomsuddannelse.
5. Du kender allerede skolen og fagene, når du efter 10. klasse begynder på en erhvervsuddannelse, i gymnasiet eller EUX.
Her får du vejledning
Har du spørgsmål om de forskellige 10. klasser på AARHUS TECH? Kontakt vores vejleder, som hjælper dig med at finde ud af, om FUTURE10 og EUD10 er noget for dig.
Telefon: 8937 3555
Mandag-fredag kl. 10-14
NB! Telefonen er lukket den 27/11.
Ansøg om optagelse
Du er kun få skridt fra et stort spring.
Ferieplan for 10. klasse
Første skoledag | 12. august 2024 |
Efterårsferie | 14. – 18. oktober 2024 (begge dage inklusive) |
Juleferie | 23. december 2024 – 5. januar 2025 (begge dage inklusive) |
Vinterferie | 10. – 14. februar 2025 (begge dage inklusive) |
Påskeferie | 14. april – 21. april 2025 (begge dage inklusive) |
Kr. Himmelfartsferie | 29. – 30. maj 2025 (begge dage inklusive) |
Grundlovsdag | 5. juni 2025 |
Pinse | 9. juni 2025 |
Sommerferie | 28. juni 2025 |