Print  

ZOOM som konferencesystem på AARHUS TECH

Publiceret d. 27.04.2020

På AARHUS TECH har vi valgt at supplere vores LMS (itslearning) med et konferencesystem, så vi også kan se hinanden og dermed i højere grad have fornemmelsen af at være sammen om undervisningen.

ZOOM har imødegået nogle af kritikpunkterne og peget på at ved anvendelsen af ZOOM, kan man indstille rammerne for møderne på en sådan måde, at ZOOM er sikkert og overholder GDPR. Forudsætningen er at indstillingerne er rigtige. Det er de som udgangspunkt i skolens opsætning og anvisning af brug for lærerne.

Men det forudsætter også almindelig fornuftig brug fra deltagerne. Derfor er det vigtig man har en god mødekultur og gerne en aftalt ramme for afvikling af mødet. F.eks. er det vigtig at man ikke deler fortrolige/følsomme oplysninger i konferencen. Yderligere vil man selv kunne slå billedvisningen fra, hvis man er utryg ved den funktion.

Den grundlæggende opsætning af ZOOM har skolen sat op og lærerne tilpasser de enkelte møder til de enkelte undervisningssituationer.

  • Eksempler på forhold som sikre en god og sikker afvikling er:
  • Kode på mødet
  • Tilsluttet venterum, hvilket vil sige at mødelederen lukker deltagerne ind løbende
  • Lås mødet, hvilket betyder man udelukker andre i at komme ind når man går i gang.
  • Start mødet fra itslearning

Alt i alt kan vi sammen gøre det sikkert at anvende ZOOM.

Har du spørgsmål til afviklingen vil din lærer kunne hjælpe dig med svar.

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok