Denne uddannelse har få ledige pladser
Ansøg nu, og kom med til skolestart den 13. januar.
Næste skolestart: 13. januar 2025
Hvad kommer jeg til at arbejde med?
Inventar til køkkener og butikker, trapper, døre og vinduer er dit område som bygningssnedker. Du er med til at fremstille og installere mange forskellige produkter primært i træ, men også i andre materialer.
Hvad lærer jeg?
Du får en grundlæggende viden om forskellige træsorter og andre materialer.
På uddannelsen bliver du trænet i at arbejde med både traditionelt håndværktøj og med maskiner. Desuden lærer du om arbejdsmiljø, energirigtigt byggeri, kvalitetssikring og at lave arbejdstegninger.
Avancerede maskiner og computerstyrede programmer til formgivning og fremstilling er også en del af undervisningen.
Hvor kan jeg arbejde som bygningssnedker?
Du kan blive ansat i snedker- og tømrervirksomheder og entreprenørfirmaer eller hos virksomheder, der fremstiller døre og vinduer.
Der er også mulighed for at blive selvstændig.
Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet bygningssnedker?
Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.
Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede bygningssnedkere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.
Vælg bygningssnedkeruddannelsen, hvis du har…
- sans for materialer og kvalitet
- en kreativ tilgang til opgaverne
- lyst til at arbejde både inde og ude
Bygningssnedker - EUX (4 år og 3 mdr.)
Du kan også tage uddannelsen som en EUX. Det betyder, at du både får et svendebrev og en studentereksamen, som giver adgang til videregående uddannelser.
Læs mere om EUX.
Lokation
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N
Bor du langt væk? Få
plads på skolehjemmet
Gymnasiale fag på EUX
På grundforløbet:
AARHUS TECH
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N
På hovedforløbet:
AARHUS GYMNASIUM, Viby
Hasselager Allé 10
8260 Viby J
Varighed
4 år og 3 mdr.
(inkl. grundforløb 1 og 2)
Med EUX: 4 år og 3 mdr.
(inkl. grundforløb 1 og 2)
Du kan tage grundforløbene på AARHUS TECH. Men både på EUX og EUD skal du tage hovedforløbet på en anden erhvervsskole i fx Herning, Vejle eller Skive.
Økonomi
Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.
Er du i skoleoplæring, vil du også få løn, dog på en lavere sats.
Har du ikke en læreplads, kan du få SU på grundforløbene, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk
Fag
På uddannelsen får du obligatoriske fag som: it CAD/CAM, design og formgivning, industrielt plademøbel, håndværksmæssig/maskinel fremstilling vinduer og døre, håndværksmæssig/maskinel fremstilling af bygningsdele, trapper, byggeri og energiforståelse og montering af bygningsdele og inventar.
Hovedforløb
Du kan tage grundforløbene på AARHUS TECH. Men hovedforløbet skal du tage på en anden erhvervsskole i fx Herning, Vejle eller Skive.
Videreuddannelse
Som uddannet bygningssnedker har du adgang til forskellige videreuddannelser. Du kan fx blive arkitekt (5 år), produktionsteknolog, designteknolog eller bygningskonstruktør.
Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet for EUD of EUX.
Adgangskrav
Læs mere om, hvilke adgangskrav du skal opfylde for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
Ansøg nu
Se, hvordan du ansøger om optagelse, og hvornår der er skolestart
Uddannelsens opbygning
Læs mere om, hvordan en erhvervsuddannelse er opbygget af grundforløb, skole- og oplæringsdele.
Overgangskrav til hovedforløb - EUD
EUD-elever skal have bestået
- matematik F, teknologi F
- certifikat i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, maskinkørekort, rulle- og bukkestillads og arbejde med epoxy og isocyanater
- grundforløbsprøven
Overgangskrav til hovedforløb - EUX
- dansk C, engelsk C, samfundsfag C *)
- matematik C, fysik C, teknologi C
- certifikat i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, maskinkørekort, rulle- og bukkestillads og arbejde med epoxy og isocyanater
- grundforløbsprøven
*) Gennemføres på grundforløb 1. Du kan også tage fagene på VUC.
Muligheder for oplæring
Du er selv ansvarlig for at finde din læreplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd.
Rejs ud i verden
Hvis du har lyst til at søge nye udfordringer, blive bedre til sprog og få en international oplevelse, har du flere muligheder på AARHUS TECH.
Skoleophold i udlandet
På denne uddannelse er mulighed for at vælge moduler, som supplerer det, du lærer på skolen. Opholdet varer typisk tre uger og forløber enten på grundforløb 2 eller på et hovedforløb.
Oplæring i udlandet
Du har mulighed for at tage hele din oplæring – eller dele af den – i en udenlandsk virksomhed. Skoleophold er på AARHUS TECH.
Her får du vejledning
Få vejledning om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Du kan både ringe og skrive til vejlederne eller møde op og få en personlig samtale - valget er dit.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Har du fundet drømmeuddannelsen?
Klik her og se, hvordan du søger ind.