Ikke flere pladser - kom på venteliste
Der ikke flere pladser til skolestart den 13. januar - ansøg nu for at blive skrevet på ventelisten. Husk, du godt kan søge om optagelse på andre uddannelser, selvom du er på en venteliste.
NB! Du er altid garanteret en plads på en uddannelse (også dem uden ledige pladser), hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Kontakt uddannelsens virksomhedskonsulent og få hjælp til optagelse, hvis du har en uddannelsesaftale.
Næste skolestart: 13. januar 2025
Hvad kommer jeg til at arbejde med?
Elektrikeren installerer systemer til blandt andet lys, alarmer og computerstyrede netværk, internetstyret boligautomatik og automatik i industrien. Du kan også designe og installere teknologiske løsninger indenfor energiområdet.
Som elektriker skal du i særligt høj grad bruge både hoved og hænder i tæt samspil. Du skal være klar på at kunne udføre forskellige opgaver, forskellige steder med stor præcision og ordentlighed, så arbejdet gøres korrekt, og sikkerheden for andre er i top.
Hvad lærer jeg?
Du får en grundlæggende viden om at arbejde med strøm til lys, maskiner, computere, alarmer m.m.
Du bliver klædt på til at rådgive kunder til at vælge de produkter og installationer, de har behov for. Og selvfølgelig lærer du også at finde fejl og reparere dem.
Se beskrivelsen af uddannelsens moduler længere nede på siden.
Hvor kan jeg arbejde som elektriker?
Hvis du arbejder med lys- og energiteknik, foregår det ofte hos selvstændige el-installatører, der specialiserer sig i indretning og nybyggeri, eller i offentlige virksomheder.
Alt efter interesse og speciale kan du blive ansat på store anlægsprojekter, i havvindmølleindustrien eller på boreplatforme.
Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet elektriker?
Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.
Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede elektrikere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.
Vælg elektrikeruddannelsen, hvis du har…
- let ved fysik/matematik og logisk sans
- normalt farvesyn
- behov for variation i hverdagen
- forståelse for arbejdsbeskrivelser og -tegninger
- flair for it
Bliv faglært og skab god energi omkring dig
Elektriker - EUX (5 år)
Du kan også tage uddannelsen som en EUX. Det betyder, at du både får et svendebrev og en studentereksamen, som giver adgang til videregående uddannelser.
Læs mere om EUX.
Lokation
Hasselager Allé 2
8260 Viby J
Bor du langt væk? Få
plads på skolehjemmet
Gymnasiale fag på EUX
På grundforløbet:
AARHUS TECH
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N
På hovedforløbet:
AARHUS GYMNASIUM, Viby
Hasselager Allé 10
8260 Viby J
Varighed
4 år og 6 mdr. - 5 år
(inkl. grundforløb 1 og 2)
Med EUX: 5 år
(inkl. grundforløb 1 og 2)
Økonomi
Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.
Er du i skoleoplæring, vil du også få løn, dog på en lavere sats.
Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk
Fag
Blandt de obligatoriske fag er: el-installationer i automatiske anlæg, kommunikationsnetværk, måleteknik og dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed, kundeservice og salg af tekniske løsninger og introduktion til innovativt projektarbejde.
Specialisering og moduler
Uddannelsen er bygget op af moduler. Se alle modulerne her.
Med modulopbygningen af elektrikeruddannelsen har du mulighed for at specialisere dig inden for et bestemt kompetenceområde fx målrettet energieffektivisering.
Du kan vælge en modulsammensætning, der giver en bredere og mere generel elektrikerprofil. Modulperioderne sammensættes af en pulje på 28 valgfrie moduler af hver 4 ugers varighed.
Lærling og virksomhed vælger 4-5 moduler.
Erhvervsuddannelsen
- Elektriker - trin 1 (4 år og 6 måneder)
Du lærer at arbejde med installationsteknik, bygningsautomatik, styrings- og reguleringstedknik og kommunikationeteknik. Elektriker 1 består af 4 moduler. - Elektriker - trin 2 (5 år)
Du lærer at arbejde med installationsteknik, bygningsautomatik, styrings- og reguleringstedknik og kommunikationeteknik. Desuden arbejder du med udviklingsorienterede opgaver inden for det el-tekniske område. Elektriker 2 består af 5 moduler.
EUX-uddannelsen
- Elektriker - EUX (5 år)
Videreuddannelse
Som elektriker kan du videreuddanne dig til bl.a. el-installatør, diplomingeniør, automationsteknolog, energiteknolog og maskinmester.
Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet for EUD of EUX.
Adgangskrav
Læs mere om, hvilke adgangskrav du skal opfylde for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
Ansøg nu
Se, hvordan du ansøger om optagelse, og hvornår der er skolestart
Uddannelsens opbygning
Læs mere om, hvordan en erhvervsuddannelse er opbygget af grundforløb, skole- og oplæringsdele.
Overgangskrav til hovedforløb - EUD
EUD-elever skal have bestået
- dansk E, matematik D, fysik E *)
- certifikat i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, instruktion i arbejde nær ved
eller under spænding og rulle- og bukkestillads. - grundforløbsprøven
*) Dansk E udbydes som selvstudie online på grundforløb 2. Vi anbefaler desuden, at du har bestået matematik på E-niveau, når du starter på grundforløb 2.
Overgangskrav til hovedforløb - EUX
- dansk C, engelsk C, samfundsfag C *)
- matematik C, erhvervsinformatik C, fysik C
- Certifikat i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, instruktion i arbejde nær ved eller under spænding, rulle- og bukkestillads.
- grundforløbsprøven.
*) Gennemføres på grundforløb 1. Du kan også tage fagene på VUC.
Muligheder for oplæring
Du er selv ansvarlig for at finde din læreplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd. Læs mere om oplæring.
Oplæring i udlandet
Et ophold i udlandet giver dig en oplevelse for livet: Du lærer sprog, møder nye mennesker og oplever en anden kultur. Kort sagt får du spændende udfordringer både på det personlige og på det faglige plan.
Ud i verden
I vores globaliserede verden skal man kunne mere som faglært. Udover at være dygtig til sit håndværk bliver det også vigtigere at kunne tale forskellige sprog og forstå andre landes kulturer. Kan man det, har man muligheden for at gøre hele verden til sin arbejdsplads.
Hvis du har lyst til at rejse ud, blive bedre til sprog og få en international oplevelse, har du flere forskellige muligheder på AARHUS TECH. Du kan tage hele eller dele af din oplæring i udlandet – men du har også mulighed for at tage en del af dit skoleforløb i et andet land.
Her får du vejledning
Få vejledning om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Du kan både ringe og skrive til vejlederne eller møde op og få en personlig samtale - valget er dit.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Har du fundet drømmeuddannelsen?
Klik her og se, hvordan du søger ind.