Optagelsesprocedure til Mediegrafikeruddannelsen

Alle optagelsessøgende skal producere en præsentation af sig selv, hvori der indgår et afsnit omkring motivation for at søge optagelse på mediegrafikeruddannelsen. 

(OBS: Har du allerede en uddannelsesaftale med en virksomhed, som er gældende fra den dato grundforløbet starter eller tidligere, er du sikret en plads på grundforløbet den 20. januar 2020, og behøver ikke at indsende præsentation, og bliver ikke indkaldt til test og samtale).

Ansøgningen vil være udgangspunktet for den samtale, du bliver indkaldt til.

Der er ansøgningsfrist fredag den 15 november 2019optagelse.dk. 
Denne dato skal vi også have modtaget din motiverede ansøgning på mail til optagelse@aarhustech.dk
I emnefeltet skriver du:  Motiveret ansøgning – Mediegrafiker

Motiveret ansøgning
Du skal lave en beskrivelse af dig selv, hvor en person – som ikke har mødt dig før – kan få et billede af, hvem du er. Beskrivelsen skal også indeholde et afsnit, hvor du beskriver din motivation for at starte på uddannelsen. Du er velkommen til at tænke kreativt og ud af boksen i forhold til den stillede opgave, dog er eneste krav til afleveringen, at det er et produkt, som du kan sende digitalt via ovenstående mail.

Optagelsestest
De ansøgere, som indkaldes til optagelsestest, vil få besked torsdag den 21. november 2019, og selve testen vil finde sted tirsdag den 26. november 2019.
Testen vil bestå af en samtale, en dansktest og en kreativ test. Til samtalen skal hver enkelt ansøger medbringe et eller flere eksempler på grafiske produkter, som man selv har lavet. Produkterne vil blive brugt som udgangspunkt for samtalen.
Du bedes – hvis muligt – medbringe bærbar computer til testen.

Hele testen varer knap 3 timer. Heraf er der afsat 15 min. pr. elev til samtale.
Efterfølgende træder gruppen af undervisere sammen og udvælger de bedst kvalificerede blandt de ansøgere der har været til samtale. 

Alle ansøgere får besked om optagelse eller afslag fredag den 29. november 2019 via e-Boks. 

 

Opsummering af datoer for kvoteplads

Ansøgningsfrist på optagelse.dk og
indsendelse af den motiverede ansøgning
til optagelse@aarhustech.dk: 15. november 2019

Svar om indkaldelse til samtale: 21. november 2019 via e-Boks

Samtale og test afholdes: 26. november 2019

Svar om optagelse eller afslag: 29. november 2019 via e-Boks

 

Er du over 25 år, vil du også blive indkaldt til en realkompetencevurdering.
Du kan læse mere om proceduren for ansøgere over 25 år her.

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok