Brug dine skills - efter 9. - 10. klasse
Besøg AARHUS TECH
Den 18. januar inviterer vi indenfor og fortæller om de forskellige erhvervsuddannelser, EUX'er og 10.-klasser du kan tage på AARHUS TECH.
Bliv klogere på dine mange muligheder, mød vores undervisere, og se vores veludstyrede og professionelle værksteder, køkkener og saloner med egne øjne.
På AARHUS TECH starter du på grundforløb 1, som varer 20 uger. Her vælger du en fagretning ud fra dine interesser og evner. På den måde kan du snuse til et helt fagområde, inden du vælger, om du vil være kok, mediegrafiker, murer eller noget helt andet.
Du arbejder med spændende temaer og projekter sammen med elever på din egen alder. En faglig uddannelse kan åbne mange døre for dig, uanset om du vil læse videre, være selvstændig eller rejse ud i verden med dit fag - og så er der uddannelsesgaranti.
Byggeteknik
For dig, der kan lide at arbejde med både hænder og maskiner.
IT, medie og teknik
For dig, der ikke kan undvære en computer i mere end fem minutter ad gangen, og som bruger din computer som omdrejningspunkt for alt.
Metal og mekanik
Metal og mekanik er for dig, der synes, det er sjovt at lave nye spændende ting af metal eller skille ting ad og løse problemer, hvis noget er gået i stykker.
Styling og livsstil
For dig, der har interesse for mode, stil, form og farver.
Vild med mad
For dig, der vil være en del af madens forunderlige verden med lærke serveringer og god service.
Teknologi, byggeri og logistik - vinterstart
For dig, der godt kunne tænke dig at leve af et håndværk, men måske ikke har fundet ud af, hvilken vej du vil gå.
Til forældre
Læs om det faglige og sociale miljø på AARHUS TECH, og bliv klogere på, hvordan du som forælder bedst støtter dit barns valg af ungdomsuddannelse.