AARHUS
TECH

Lager- og terminal­uddannelsen

Næste skolestart: 13. januar 2025

Hvad kommer jeg til at arbejde med?

Som lageroperatør modtager du varer og organiserer og registrerer dem på lageret. I sidste ende udleverer du dem til videre fordeling til butikker og virksomheder. Det er også dit arbejde at kontrollere, om det er den rette mængde varer, I modtager, og om varerne er i orden. Du har dermed en vigtig rolle i at holde en eller flere virksomheder kørende.

 

Hvad lærer jeg? 

Du får undervisning i at styre økonomi og lager ved hjælp af it. Desuden lærer du at betjene kunder.

Hvis du har speciale i transport, får du kørekort til lastbil og certifikat til gaffeltruck. Med speciale i logistik får du kørekort til almindelig bil og certifikat til gaffeltruck.

 

Hvor kan jeg arbejde som lageroperatør?

Du kan arbejde på godsterminaler, lagerhoteller og andre større lagre og desuden hos store industrivirksomheder.

 

Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet fra lager- og terminaluddannelsen?

Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.

Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede fra lager- og terminaluddannelsen tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.

 

Vælg lageroperatøruddannelsen, hvis du har…

  • overblik og udsyn
  • ordenssans og sans for planlægning
  • gode samarbejdsevner
  • lyst til et arbejde, hvor du bruger kroppen meget af tiden
YouTube er deaktiveret.

1:22 minutter

Lokation

Hasselager Allé 2
8260 Viby J

Bor du langt væk?
plads på skolehjemmet

Varighed

2 år - 3 år og 6 mdr. 
(inkl. grundforløb 1 og 2)

Økonomi

Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.

Er du i skoleoplæring, vil du også få løn, dog på en lavere sats.

Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk

Fag

På uddannelsen har du obligatoriske fag som: praktisk lager, it-lagerstyring, ergonomi, sundhed og arbejdsmiljø, køreuddannelse, oplagring og forsendelse af farligt gods, kvalitetsstyring og produktivitet, kundebetjening, innovation og forandringsprocesser og internationale forhold.

 

Specialisering under uddannelsen

På uddannelsen har du mulighed for at specialisere dig.

  • Lagermedhjælper - trin 1 (2 år)
  • Lager- og transportoperatør - trin 2 (3 år og 6 måneder)
  • Lager- og logistikoperatør - trin 2 (3 år og 6 måneder)

 

Videreuddannelse

Som lageroperatør kan du videreuddanne dig til logistikøkonom eller tage en akademiuddannelse i international transport og logistik.

Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet.

Overgangskrav til hovedforløb - EUD

EUD-elever skal have bestået

  • naturfag F, dansk F
  • certifikat i førstehjælp (inkl. færdselsrelateret), elementær brandbekæmpelse, gaffeltruckcertifikat, varebilcertifikat, ADR kap 1.3
  • grundforløbsprøven

Læreplads

Du er selv ansvarlig for at finde din læreplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd. Læs mere om oplæring.

Oplæring i udlandet

Oplæring i udlandet
Et ophold i udlandet giver dig en oplevelse for livet: Du lærer sprog, møder nye mennesker og oplever en anden kultur. Kort sagt får du spændende udfordringer både på det personlige og på det faglige plan.