AARHUS
TECH

Teknisk designer

Næste skolestart: 13. januar 2025

Hvad kommer jeg til at arbejde med?

Som teknisk designer omsætter du idéer til konkrete skitser og tegninger. Du er ofte bindeled mellem ingeniører, arkitekter og de folk på værkstedet, der skal udføre opgaven. Når du laver arbejdstegninger som oplæg til et konkret produkt, bruger du 3D-tegning, visualisering og animation.

 

Hvad lærer jeg? 

Du bliver dus med avancerede software-programmer, så du kan udvikle og udføre tekniske tegninger og konstruktioner. Uddannelsen giver dig også indsigt i materialer, design, bygningskonstruktion og teknisk problemløsning. Desuden lærer du at beregne priser på opgaver og at planlægge en produktionsproces.

 

Hvor kan jeg arbejde som teknisk designer?

Du kan få job i rådgivende ingeniørfirmaer og desuden hos moderne industri- og produktionsvirksomheder.

 

Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet teknisk designer?

Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.

Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede tekniske designere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.

 

Vælg en teknisk designeruddannelse, hvis du har…

  • teknisk og matematisk flair
  • sans for formgivning og design
  • gode evner for at samarbejde
YouTube er deaktiveret.

1:47 minutter

Lokation

Halmstadgade 6
8200 Aarhus N

Bor du langt væk?
plads på skolehjemmet

Varighed

3 år og 6 mdr. 
(inkl. grundforløb 1 og 2)

Økonomi

Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.

Er du i skoleoplæring, vil du også få løn, dog på en lavere sats.

Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk

Fag

På uddannelsen har du obligatoriske fag som: teknisk dokumentation, udformning og opfølgning på planlægning, beregning og konstruktion og økonomi.

 

Specialisering under uddannelsen

Du vælger mellem to specialer:

  • Teknisk designer (bygge og anlæg) (3 år og 6 måneder)
  • Teknisk designer (industriel produktion) (3 år og 6 måneder)

 

Særlige computerkrav på uddannelsen

I løbet af uddannelsen vil du skulle arbejde med nogle forholdsvis krævende programmer på din computer. Det er meget vigtigt, at du tjekker programmernes systemkrav og sikrer dig, at din computer lever op til dem.

Programmerne, som din computer skal kunne køre, er:

Teknisk designer (bygge og anlæg)

  • Lumion (Kræver Windows 10)
  • BE18
  • Inventor (Vi bruger den nyeste version)
  • Revit (Vi bruger den nyeste version)
  • AutoCAD (Vi bruger den nyeste version)

Teknisk designer (industriel produktion)

  • Inventor (Vi bruger den nyeste version)
  • Revit (Vi bruger den nyeste version)
  • AutoCAD (Vi bruger den nyeste version)

 

Videreuddannelse

Som teknisk designer kan du videreuddanne dig til bygningskonstruktør, diplomingeniør, kort- og landmålingstekniker, elinstallatør, it-teknolog, multimediedesigner eller produktionsteknolog.

Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet.

Overgangskrav til hovedforløbet - EUD

EUD-elever skal have bestået

  • matematik E, dansk E, engelsk F *)
  • certifikat i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
  • grundforløbsprøven

*) Engelsk på F-niveau udbydes ikke på grundforløb 2. Du kan tage faget på VUC.

 

Oplæring

Du er selv ansvarlig for at finde din læreplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd.

Læs mere om oplæring.

Oplæring i udlandet

Oplæring i udlandet
Et ophold i udlandet giver dig en oplevelse for livet: Du lærer sprog, møder nye mennesker og oplever en anden kultur. Kort sagt får du spændende udfordringer både på det personlige og på det faglige plan.