Denne uddannelse har få ledige pladser
Ansøg nu, og kom med til skolestart den 13. januar.
Næste skolestart: 13. januar 2025
Hvad kommer jeg til at arbejde med?
Som tjener skaber du de gode rammer for restaurantens gæster. Du er værten, der siger goddag, fortæller om menukortet og til sidst serverer maden og vinen.
Undervejs følger du med i, hvilke retter kokken laver i køkkenet, og du holder styr på, hvornår maden skal serveres. Altid med et smil på læben.
Hvad lærer jeg?
Uddannelsen til tjener giver dig en grundlæggende viden om gastronomi og servicering. Du lærer at dække et smukt bord, modtage gæster og servere mad og drikke korrekt. Derudover får du undervisning i at flambere, dekantere vin, mixe drinks og at tranchere kød og fisk.
Hvis du afslutter som konference- og selskabstjener lærer du at betjene små og store selskaber - herunder at koordinere serveringer, sange og taler.
Med specialet tjener udbygges undervisningen om gastronomi, og du lærer at rådgive de spisende gæster, ligesom du bliver klog på engelske og franske fagudtryk.
Hvor kan jeg arbejde som tjener?
Tjenere kan få job i restauranter, caféer og på kroer, til større konferencer og fester.
Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet tjener?
Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.
Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede tjenere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.
Vælg tjeneruddannelsen, hvis du har…
- gode service-gener og evner for værtsrollen
- overblik, situationsfornemmelse og er god til at aflæse mennesker
- lyst til skiftende arbejdstider, aften og weekender
Tjener - EUX (4 år)
Du kan også tage uddannelsen som en EUX. Det betyder, at du både får et svendebrev og en studentereksamen, som giver adgang til videregående uddannelser.
Læs mere om EUX.
Lokation
Dollerupvej 4
8000 Aarhus C
Gymnasiale fag på EUX
På grundforløbet:
AARHUS TECH
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N
Bor du langt væk? Få
plads på skolehjemmet
Varighed
2 år og 2 mdr. - 3 år og 10 mdr.
(inkl. grundforløb 1 og 2)
Du kan udelukkende tage grundforløbene på AARHUS TECH. Hovedforløbet skal du tage på en anden erhvervsskole, fx i Silkeborg eller Viborg. Det gælder, uanset om du tager uddannelsen som EUX eller ej.
Økonomi
Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.
Er du i skoleoplæring, vil du også få løn, dog på en lavere sats.
Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk
Fag
Blandt dine obligatoriske fag er salg og marketing, branchelære, gastronomi, menulære, gæstepsykologi, værtskab og helhedsforståelse, arbejdsmiljø , konference- og selskabsservering, praktisk tjenerarbejde, fransk fagsprog og raffineret tilberedning ved bordet.
Specialisering under uddannelsen
Alle specialer starter på andre skoler
På uddannelsen har du mulighed for at specialisere dig
Erhvervsuddannelsen
- Konference- og selskabstjener - trin 1 (2 år og 2 måneder)
Her får du kendskab til at modtage bestillinger og servere ved selskaber. - Tjener - trin 1 og 2 (3 år og 10 måneder)
Du får yderligere kendskab til gastronomi, og du lærer at rådgive gæsterne.
Hovedforløb
Du kan tage grundforløbene på AARHUS TECH. Hovedforløbet skal du tage på en anden erhvervsskole, fx i Silkeborg eller Viborg.
Videreuddannelse
Med en videreuddannelse kan du blive serviceøkonom eller serviceøkonom med speciale i hotelledelse. Du kan også tage en professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet.
Adgangskrav
Læs mere om, hvilke adgangskrav du skal opfylde for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
Ansøg nu
Se, hvordan du ansøger om optagelse, og hvornår der er skolestart
Uddannelsens opbygning
Læs mere om, hvordan en erhvervsuddannelse er opbygget af grundforløb, skole- og oplæringsdele.
Overgangskrav til hovedforløb - EUD
EUD-elever skal have bestået
- dansk E, naturfag E
- certifikat i almen fødevarehygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
- grundforløbsprøven
Læreplads
Du er selv ansvarlig for at finde din læreplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd. Læs mere om oplæring.
Muligheder for oplæring
Et ophold i udlandet giver dig en oplevelse for livet: Du lærer sprog, møder nye mennesker og oplever en anden kultur. Kort sagt får du spændende udfordringer både på det personlige og på det faglige plan.
Læs om oplæring i udlandet.
Her får du vejledning
Få vejledning om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Du kan både ringe og skrive til vejlederne eller møde op og få en personlig samtale - valget er dit.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Har du fundet drømmeuddannelsen?
Klik her og se, hvordan du søger ind.