Denne uddannelse har få ledige pladser
Ansøg nu, og kom med til skolestart den 13. januar.
Næste skolestart: 13. januar 2025
Hvad kommer jeg til at arbejde med?
Med en VVS-uddannelse kan du gå mange veje - det er selvfølgelig dig, der sætter retningen. Uanset om du vil specialiseres inden for energi, som blikkenslager eller installationstekniker, skal du have forståelse for kundens behov og udfordringer og sørge for sikkerheden af dit arbejde er i top.
Med speciale i energi arbejder du med alle typer anlæg til opvarmning. Det kan være oliefyr, gasfyr, fjernvarme, solvarme, biogas eller halmfyr. Du måler belastningen af miljøet og regulerer forbrændingen.
Hvis du er blikkenslager, inddækker du byens tage med kobber eller zink. Det er også dig, som monterer tagrender og nedløbsrør.
Installationsteknikeren sikrer vand og afløb i køkkener, wc og bad og desuden varme i radiatorerne. Du kan også installere avancerede teknologiske løsninger til blandt andre handicappede og ældre.
Hvad lærer jeg?
VVS-uddannelsen er bred og giver mulighed for at specialisere dig inden for forskellige områder.
Du får en grundlæggende viden indenfor de mange specialer, VVS’eren arbejder med. Og du lærer at udvikle tekniske og håndværksmæssige løsninger, når du arbejder med varme, facadeinddækning, ventilation eller sanitet.
Kendskab til materialer, energioptimering, kundeservice, rådgivning og teknisk projektstyring er en vigtig del af uddannelsen.
Hvor kan jeg arbejde som VVS'er?
Du kan få job i VVS-firmaer, i industrien, på en byggeplads og hos energiselskaber inden for blandt andet olie, gas og jordvarme. Det er også muligt at blive selvstændig.
Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet fra VVS-energiuddannelsen?
Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.
Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede fra VVS-energiuddannelsen tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.
Vælg VVS-energiuddannelsen, hvis du har…
- lyst til at arbejde med håndværk og teknologi
- nemt ved matematik og logisk sans
- mod på varierende opgaver i usædvanlige stillinger
- interesse for miljø og energirigtige løsninger
- lyst til at arbejde både inde og ude – også højt til vejrs
Bliv faglært og skab god energi omkring dig
VVS-energispecialist - EUX (4 år og 9 mdr.)
Du kan også tage uddannelsen som en EUX. Det betyder, at du både får et svendebrev og en studentereksamen, som giver adgang til videregående uddannelser.
Læs mere om EUX.
Lokation
Halmstadgade 6
Aarhus N
Bor du langt væk? Få
plads på skolehjemmet
Gymnasiale fag på EUX
På grundforløbet:
AARHUS TECH
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N
På hovedforløbet:
AARHUS GYMNASIUM, Viby
Hasselager Allé 10
8260 Viby J
Varighed
4 år og 3 mdr. - 4 år og 6 mdr.
(inkl. grundforløb 1 og 2)
Med EUX: 4 år og 9 mdr.
(inkl. grundforløb 1 og 2)
Økonomi
Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.
Er du i skoleoplæring, vil du også få løn, dog på en lavere sats.
Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk
Fag
Eksempler på fælles obligatoriske fag for alle specialer: fagligt rettet engelsk for VVS, faglig intro til arbejdsmarkedet, kundeservice, teknisk projektstyring og kendskab til materialer.
Dine øvrige fag afhænger af dit speciale.
Specialisering under uddannelsen
På uddannelsen har du mulighed for at specialisere dig
Erhvervsuddannelsen
- VVS-installationstekniker (4 år og 3 måneder)
- Blikkenslager og VVS (4 år og 6 måneder)
- VVS-energispecialist (4 år og 6 måneder)
EUX-uddannelsen
- VVS energispecialist - EUX (4 år og 9 måneder)
Videreuddannelse
Du kan uddanne dig videre til VVS-installatør, produktionsteknolog, byggetekniker, energiteknolog, bygningskonstruktør eller diplomingeniør.
Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet for EUD of EUX.
Adgangskrav
Læs mere om, hvilke adgangskrav du skal opfylde for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
Ansøg nu
Se, hvordan du ansøger om optagelse, og hvornår der er skolestart
Uddannelsens opbygning
Læs mere om, hvordan en erhvervsuddannelse er opbygget af grundforløb, skole- og oplæringsdele.
Overgangskrav til hovedforløb - EUD
EUD-elever skal have bestået
- matematik E, erhvervsinformatik E
- certifikat i rulle- og bukkestillads, arbejdsmiljø og sikkerhed, brandforanstaltninger v gnistproducerende værktøj (varmt arbejde), førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
- grundforløbsprøven
Overgangskrav til hovedforløb - EUX
- dansk C, engelsk C, samfundsfag C *)
- matematik C, teknologi C, fysik C
- certifikat i rulle- og bukkestillads, arbejdsmiljø og sikkerhed, brandforanstaltninger v gnistproducerende værktøj (varmt arbejde), førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
- grundforløbsprøven
*) Gennemføres på grundforløb 1. Du kan også tage fagene på VUC.
Muligheder for oplæring
Du er selv ansvarlig for at finde din læreplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd. Læs mere om oplæring.
Oplæring i udlandet
Et ophold i udlandet giver dig en oplevelse for livet: Du lærer sprog, møder nye mennesker og oplever en anden kultur. Kort sagt får du spændende udfordringer både på det personlige og på det faglige plan.
Her får du vejledning
Få vejledning om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Du kan både ringe og skrive til vejlederne eller møde op og få en personlig samtale - valget er dit.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Har du fundet drømmeuddannelsen?
Klik her og se, hvordan du søger ind.