Print  

Student og faglært

EUX giver dig mulighed for at kombinere din erhvervsuddannelse med en erhvervsfaglig studentereksamen.

Med en EUX-uddannelse får du både et svendebrev og et eksamensbevis for en erhvervsfaglig studentereksamen. Det betyder, at du bliver uddannet som håndværker men samtidig tilegner dig generel studiekompetence på det niveau, der kræves, hvis du efterfølgende ønsker at søge ind på en videregående uddannelse.

Uddannelsen er bygget op på samme måde som en erhvervsuddannelse med en grundforløbsdel og en hovedforløbsdel, hvor der veksles mellem teori på skolen og praktik i en virksomhed. Uddannelserne har en varighed på mellem 4-5 år, hvor der opnås gymnasialt niveau i en række fag. 

EUX er for dig, der både har interesse for de boglige og de erhvervsfaglige fag. Kan du lide at gå i skole, ser du muligheder i stedet for begrænsninger, har du gåpåmod, ambitioner, er klar på at lave lektier og et ønske om en afvekslende uddannelse, så er EUX et godt valg. 

EUX er for dig, der ikke vil vælge noget fra!

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok