Print  

KURSER

Kursusguide

Kloakmesteruddannelsen - teoridelen

Valgte hold
Kursussted AARHUS TECH, Campus Nord, Halmstadgade 6, 8200 Århus N
Varighed 51,0 dage
Deltagerpris 6324,00 kr.
Pris for ledige 35763,15 kr.
Pris udenfor AMU-målgruppe 35763,15 kr.
Undervisningsform Dagundervisning
Undervisningstid 08:00-15:24
Forudsætninger Bestået Kloakrørlæggeruddannelsen eller tilsvarende færdigheder
Beskrivelse Dette er en uddannelsesstruktur anbefalet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Kontaktperson Kundeservice
Telefonnr 8937 3200
Email kundeservice@aarhustech.dk
Minimum antal deltagere 10
Maksimum antal deltagere 25
Status Kontakt skolen
Fag til kurset:

Kloakering - Anvendelse af lovgrundlaget

Skolefagkode: 47151
Varighed: 4,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 496,00 kr.
Pris for ledige: 2410,60 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 2410,60 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.

Formål:
Deltagerne kan udføre kloakering i autoriseret kloakmestervirksomhed efter gældende lovgivning, d.v.s. udføre afløbsinstallationer i jord, fra og med tilslutning til hovedkloak, til og med gennembrydning i gulv, fundament eller ydervæg mod jord.

Indhold:
Deltagerne kan selvstændigt og korrekt anvende relevant dansk og fælleseuropæisk lovgivning vedrørende afløbsinstallationer i jord, fra og med tilslutning til hovedkloak, til og med gennembrydning i gulv, fundament eller ydervæg mod jord og kan dermed udføre kloakering i autoriseret kloakmestervirksomhed efter gældende lovgivning. Deltagerne kan således anvende relevante elementer fra såvel, bygnings-, miljø- og arbejdsmiljølovgivning, med dertil hørende normer for afløbsinstallationer.

Kloakering - Anvendelse og afledning af regnvand

Skolefagkode: 47663
Varighed: 3,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 372,00 kr.
Pris for ledige: 2447,35 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 2447,35 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig fortrinsvis til rørlæggere og kloakmestre samt til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse indenfor afløbsbranchen.

Formål:
Deltagerne i autoriserede kloakmestervirksomheder kan dimensionere, installere og vedligeholde anlæg til afledning af regnvand samt kan foreslå og udføre anlæg til alternativ anvendelse af regnvand. Deltagerne kan foretage myndighedsansøgning og sikre, at arbejdet udføres i henhold til Lov om gasinstallationer og installationer ifm vand og afløb inkl. lovpligtig kvalitetssikring af det udførte arbejde.

Indhold:
Deltagerne i autoriserede kloakmestervirksomheder skal som led i bestræbelserne på at imødegå stigende regnvandsmængder og klimaforandringer opstille brugbare løsninger til anvendelse og afledning af regnvand. Deltagerne skal således ved anvendelse af digitale værktøjer projektere, dimensionere, installere, drive og vedligeholde regnvandsanlæg som faskiner, regnbede, regngrøfter, forsinkelsesbassiner og i den forbindelse udføre og anvende en sivetest. Desuden skal deltagerne udføre anlæg til brug af tagvand til tøjvask og wc-skyl for den del af anlægget, der kræver autorisation som kloakmester. Deltagerne skal derudover vælge nødvendige renseforanstaltninger af regnvandet, inden det afledes til anlæggene og sikre, at anlæggene udføres i henhold til gældende bygningslovgivning og miljø- og arbejdsmiljølovgivning. Endelig skal deltagerne forestå nødvendig digital myndighedskontakt i forbindelse med ansøgning om tilladelse og færdigmelding af det omhandlede anlæg og sikre, at arbejdet udføres i henhold til Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand og afløb og sikre at der udføres fyldestgørende kvalitetssikring på samtlige anlæg, såvel af hensyn til kvaliteten af det udførte arbejde, samt af hensyn til at opfylde autorisationslovens krav om obligatorisk kvalitetssikring.

Kloakering - El-udstyr i pumpebrønde

Skolefagkode: 47588
Varighed: 1,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 124,00 kr.
Pris for ledige: 940,10 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 940,10 kr.

Målgruppe
Autoriserede kloakmestre og kloakrørlæggere.

Formål:
Deltagerne kan foretage korrekt og sikker tilkobling af pumper, anbragt i pumpebrønde og pumper, anbragt på afløbsinstallationer i.f.m montering af højvandslukkere og kan vælge og anvende egnet og godkendt el-udstyr i.h.t. gældende lovgivning og relevante anvisninger.

Indhold:
Deltagerne kan foretage korrekt og sikker tilkobling af pumper, anbragt i pumpebrønde og pumper, anbragt på afløbsinstallationer i forbindelse med montering af højvandslukkere. Derudover kan deltagerne vælge og anvende egnet og godkendt el-udstyr i henhold til EN 60204-1 maskindirektivet.

Kloakering - Funktionen fagligt ansvarlig

Skolefagkode: 48444
Varighed: 10,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 1240,00 kr.
Pris for ledige: 7421,00 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 7421,00 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet, og som mindst har gennemført kloakrørlæggeruddannelsen.

Formål:
Deltagelse i uddannelsen Kloakering - Funktionen fagligt ansvarlig og udarbejdelsen af et skriftligt projekt danner baggrund for en samlet bedømmelse om, hvorvidt deltageren er i stand til at indstille sig til den endelige kloakmestereksamen.

Indhold:
Deltagerne kan gennem deltagelse i uddannelsen sikre, at den autoriserede kloakmestervirksomhed råder over nødvendigt og funktionsdygtigt udstyr, der er nødvendigt for udførelse, reparation og service af afløbsinstallationer i jord, fra og med tilslutning til hovedkloak, til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur mod jord, herunder alle anlæg til lokal rensning og afledning af regnvand og spildevand på grunden, samt at virksomheden følger gældende regler og fastsatte bestemmelser for udførelse af autorisationskrævende arbejde. Deltagerne kan demonstrere, at de kan arbejde med alle nødvendige arbejdsopgaver inden for den autoriserede virksomheds område, herunder efterleve og vedligeholde et KLS-system, der er godkendt af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, foretage søgninger i Ledningsejerregistret, udføre myndighedsansøgninger i kommunernes online ansøgningssystem til byggesags- og miljøbehandling, projektere og dimensionere afløbsinstallationer, håndtere forurenet jord, CE-mærkning, materialer, kontrolplaner, drift og vedligehold. Deltagerne kan desuden bemande autorisationskrævende opgaver korrekt, instruere medarbejderne tilstrækkeligt og føre nødvendigt tilsyn med, at arbejdet udføres efter gældende regler og myndighedsforskrifter samt sikre, at medarbejderne opfylder gældende uddannelseskrav. Endelig kan deltagerne udføre og dokumentere slutkontrol i overensstemmelse med virksomhedens godkendte KLS-system, herunder udføre afvigelsesbehandling ved at foretage nødvendige forbedringsaktiviteter i forhold til begåede fejl og kundeklager, samt øvrig relevant kvalitetssikring af det udførte autorisationskrævende arbejde.

Kloakering - i det åbne land

Skolefagkode: 47146
Varighed: 7,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 868,00 kr.
Pris for ledige: 5260,70 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 5260,70 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.

Formål:
Deltagerne kan, ved ejendomme udenfor offentlig kloakforsyning, udføre afløbsanlæg for spildevand, regnvand og drænvand til nedsivning i undergrunden, eller udledning til vandløb, søer eller havet.

Indhold:
Deltagerne kan udføre afløbsanlæg for spildevand, regnvand og drænvand til nedsivning i undergrunden eller udledning til vandløb, søer eller havet efter gældende lovgivning, normer, standarder. Deltagerne har opdateret viden om afløbsanlæg i det åbne land, og kan på denne baggrund vælge hensigtsmæssig afløbsinstallationstype, herunder også nedsivningsanlæg, samletanke, sandfilteranlæg, minirenseanlæg, pilerenseanlæg mv. i forhold til aktuelt krav til renseklasse. Desuden kan deltagerne planlægge og udføre nødvendige forundersøgelser i forbindelse med afløbsanlæg i det åbne land samt kan projektere, dimensionere og varetage myndighedsansøgning. Endelig kan deltagerne udføre digital dokumentation af lovpligtig kvalitetssikring og sikre at arbejdet udføres i henhold til gældende bygnings-, miljø og arbejdsmiljølovgivning.

Kloakering - KS i Autoriseret virksomhed

Skolefagkode: 47144
Varighed: 2,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 248,00 kr.
Pris for ledige: 1315,30 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1315,30 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.

Formål:
Deltagerne kan udføre praktisk kvalitetssikring på afløbsinstallationer udfra kvalitetsstyringsystemets instrukser, og på den baggrund udføre kvalitetskontrol og dokumentation.

Indhold:
Deltagerne kan i henhold til autorisationslovens krav om godkendte kvalitetsstyringssystemer, anvende og/eller udvikle et kvalitetsstyringssystem i digitalt format til brug ved etablering, ændring eller nedlæggelse af afløbsinstallationer i jord, fra og med tilslutning til hovedkloak, til og med gennembrydning i gulv, fundament eller ydervæg mod jord. Deltagerne kan således udvikle eller videreudvikle et kvalitetsstyringssystem, der omfatter de krav, der stilles hertil i henhold til gældende regler. Ligeledes kan deltagerne praktisk anvende et digitalt selvudviklet eller eksisterende kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at nødvendig kvalitetsdokumentation er tilgængelig i forbindelse med lovpligtig intern og ekstern auditering i en autoriseret kloakmestervirksomhed.

Kloakering - Montering af rottespærrer

Skolefagkode: 47744
Varighed: 1,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 124,00 kr.
Pris for ledige: 940,10 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 940,10 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til kloakrørlæggere, kloakmestre eller struktøruddannede, der er beskæftiget eller ønsker beskæftigelse med afløbsområdet, specielt som rottespærremontør

Formål:
Deltagerne kan installere, drive og vedligeholde alle forekomne typer af rottespærrer, der opfylder Bygningsreglementets krav til præfabrikerede materialer i afløbsinstallationer iht. til gældende dansk lovgivning. Uddannelsen opfylder uddannelseskravet om opsætning af rottespærrer i Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, med tilhørende ændringer.

Indhold:
Deltagerne kan installere, drive og vedligeholde alle forekomne typer af rottespærrer, der opfylder Bygningsreglementets krav til præfabrikerede materialer i afløbsinstallationer iht. til gældende dansk lovgivning. På baggrund af kendskab til rotters adfærdsmønstre og kendetegn i kloaksystemet, såsom ekskrementer, rottehuller m.v, er deltagerne i stand til at installere rottespærrer korrekt i afløbssystemet. Deltagerne kan ligeledes lokalisere de fejl i afløbssystemet, der giver rotter adgang til bygninger og terræn, hvorfor deltagerne kan udføre fejlfinding ved røgprøvning og vurdere behovet for anvendelse af TV-inspektionsudstyr, samt informere og rådgive bygherren om alternativer til, og konsekvensen af montering af rottespærrer. Deltagerne skal af hensyn til at minimere risici for sundhedsfare vælge og anvende relevante personlige værnemidler. Deltagerne kan desuden udføre lovpligtig kvalitetssikring af det udførte arbejde og dermed opfylde autorisationslovens krav om obligatorisk kvalitetssikring. Endvidere har deltagerne nødvendig viden om lovgivningen til forebyggelse og bekæmpelse af rotter og kender i den forbindelse til nødvendig myndighedskontakt, ejer og ansvarsforhold. Uddannelsen opfylder uddannelseskravet om opsætning af rottespærrer i Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, med tilhørende ændringer og vejledning.

Kloakering - Projektering og dimensionering

Skolefagkode: 47149
Varighed: 14,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 1736,00 kr.
Pris for ledige: 7887,10 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 7887,10 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.

Formål:
Deltagerne kan i henhold til gældende lovgivning foretage nødvendige forundersøgelser, tegne, tilrettelægge og dimensionere afløbsinstallationer i jord, ved hjælp af digitale programmer.

Indhold:
Deltagerne kan varetage den del af funktionen som teknisk ansvarlig i en autoriseret kloakmestervirksomhed der omhandler nødvendige forundersøgelser, tilrettelæggelse samt tegning og dimensionering af afløbsinstallationer i jord fra og med tilslutning til hovedkloak til og med gennembrydning i gulv, fundament eller ydervæg mod jord. Beregning, tegning, projektering og dimensionering og dokumentation af afløbsplaner udføres ved hjælp af almindeligt tilgængelige elektroniske programmer. Deltagerne kan formidle problemstillinger og løsningsmuligheder til alle interessenter og kan i kommunikationen med kunder og myndigheder dokumentere arbejdsprocessen i digital form. Deltagerne er endvidere i stand til at varetage planlægningsfunktioner og identificere løsningsmuligheder under hensyntagen til den teknologiske udvikling på afløbsområdet og kan i denne forbindelse ligeledes varetage nødvendig myndighedskontakt omkring ansøgninger og tilladelser i forbindelse med godkendelse af projekter vedrørende afløbsinstallationer i jord. Endelig kan deltagerne foretage kvalitetssikring og sikre, at arbejdet udføres i henhold til gældende bygnings-, miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

Kloakering - Pumpeanlæg mv.

Skolefagkode: 47148
Varighed: 3,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 372,00 kr.
Pris for ledige: 2380,30 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 2380,30 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.

Formål:
Deltagerne kan, med overholdelse af normer, standarder, og regler for arbejdsmiljø, montere højvandslukkere og rottespærre i en afløbsinstallation, samt montere pumpeanlæg i spildevands, regnvands og drænvandsinstallationer fra et og to familie huse og mindre industribygninger.

Indhold:
Deltagerne kan udføre pumpeanlæg, højvandslukkere og rottespærre i relevante spildevands-, regnvands- og drænvandsinstallationer fra et - og to - familiehuse og mindre industribygninger, således at gældende lovgivning og standarder overholdes i forhold til spildevandets sammensætning, mængde, højdeforhold, afstande m.v. I den forbindelse kan deltagerne udføre de nødvendige forundersøgelser samt projektere dimensionere og vælge hensigtsmæssige afløbskomponenter samt varetage myndighedsansøgning for de pågældende afløbsinstallationer. Endelig kan deltagerne udføre digital dokumentation af lovpligtig kvalitetssikring og sikre at arbejdet udføres i henhold til gældende bygnings-, miljø og arbejdsmiljølovgivning.

Kloakering - Udskilleranlæg

Skolefagkode: 47145
Varighed: 4,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 496,00 kr.
Pris for ledige: 3100,40 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 3100,40 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.

Formål:
Deltagerne kan montere olie / benzinudskillere, fedtudskillere og sand / slamfang i spildevands- og regnvandssystemer ved beboelsesejendomme og mindre industriejendomme.

Indhold:
Deltagerne kan montere og installere olie- benzin og fedtudskillere samt sand- og slamfang i spildevands- og regnvandssystemer ved beboelsesejendomme og mindre erhvervsejendomme i henhold til gældende lovgivning, normer og standarder. Deltagerne kan vælge hensigtsmæssig udskiller i forhold til afløbsvandets sammensætning, indhold, mængde. Desuden kan deltagerne planlægge og udføre nødvendige forundersøgelser, projektere, dimensionere og foretage myndighedsansøgning i forbindelse hermed. Endelig kan deltagerne udføre digital dokumentation af lovpligtig kvalitetssikring og sikre at arbejdet udføres i henhold til gældende bygnings-, miljø og arbejdsmiljølovgivning.

Kloakering - Ved landbrugets driftsbygninger

Skolefagkode: 47147
Varighed: 2,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 248,00 kr.
Pris for ledige: 1660,20 kr. (Jobcenteret afholder kursusudgiften, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse i henhold til positiv listen)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1660,20 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.

Formål:
Deltagerne kan udføre afløbsinstallationer til afledning af spildevand fra dyrehold med tilslutning til mødding, ajlebeholder eller gyllebeholder samt øvrige afløbsinstallationer i driftsbygninger under hensyntagen til gældende love og regler.

Indhold:
Deltagerne kan udføre afløbsinstallationer til afledning af spildevand fra dyrehold til møddingsplads, ajlebeholder eller gyllebeholder, samt øvrige afløbsinstallationer i og ved landbrugets driftsbygninger i henhold til gældende lovgivning, normer og standarder for driftsbygninger, beboelsesbygninger og velfærdsområder i landbruget. I den forbindelse kan deltagerne identificere afløbstekniske arbejder i landbruget, som kræver autorisation af kloakmester, udføre nødvendige forundersøgelser, dimensionere og projektere ovennævnte afløbsinstallationer samt foretage myndighedsansøgning i forbindelse med autorisationskrævende afløbsinstallationer i landbruget. Deltagerne har et sådant kendskab til afløbstekniske installationer og metoder, at de kan vælge hensigtsmæssige afløbsanlæg ud fra bygningernes anvendelse og forskellige former for dyrehold. Endelig kan deltagerne udføre digital dokumentation af lovpligtig kvalitetssikring og sikre at arbejdet udføres i henhold til gældende bygnings-, miljø og arbejdsmiljølovgivning.

Kloakmester Teori

Skolefagkode: 60281
Timer pr dag: 7,4

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok