Print  

Dygtige gymnasieelever kan også lave praktisk arbejde

Publiceret d. 14.03.2018

Jeppe Jakobsen og William Huy Nhuyen fra Kommunikation/ IT & Design-studieretningen på Aarhus Gymnasium har vundet en designkonkurrence udskrevet af netværket Globale Gymnasier.

Globale Gymnasier – et gymnasialt netværk som Aarhus Gymnasium er en del af – har lavet en konkurrence som dels skulle skabe synlighed omkring Globale Gymnasier som netværk, men også synligøre netværkets elevblog: Live fra Globale Gymnasier. Konkurrencens præmis var at skabe et udkast til en Roll-upp, der kunne afspejle globalisering og dialog, og tog udgangspunkt i følgende brief:

Live fra Globale Gymnasier er vores blogstafet, hvor elever fra alle gymnasier skiftevis leverer og kommentere på indlæg om de globale aktiviteter, I deltager i eller er medarrangører af. Blogstafetten er en tilbagevendende begivenhed, som Globale Gymnasier ønsker at understrege betydningen af. Derfor skal vi bruge en roll-up, som både kan skabe fokus på bloggen og på Globale Gymnasier generelt. Globale Gymnasier udskriver hermed en konkurrence om den bedste ide til, hvordan roll-uppen skal se ud.

Alle elevernes løsningsforslag blev vurderet på deres originalitet og deres evne til tydeligt at formidle globalisering og dialog. Netop disse kriterier levede Jeppe og William fra 3P op til, da de leverede et gennemarbejdet løsningsforslag, som med få virkemidler og en flot æstetik kommunikerer netop det netværket efterspurgte og derfor kunne kalde sig vindere af konkurrencen.

Vindernes professionelt udførte løsningforslag er nu sat i produktion og står på de 12 gymnasier i landet, som tilsammen udgør Globale Gymnasier. Se på hvilke gymnasier Jeppe Jakobsens og William Huy Nhuyens design optræder her.

 

 Roll Up Fa Gymnasier

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok