AARHUS
TECH

Strategi mod mobning

Trivsel er et centralt element i vores pædagogiske strategi og en helt afgørende forudsætning for, at eleverne bliver fagligt dygtige. Vi tolererer derfor ikke mobning eller anden chikanerende adfærd.

Hvad er mobning?

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange - på en grov måde udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som han/hun opfatter som sårende eller nedværdigende.

De krænkende handlinger bliver til mobning, når de personer, som adfærden rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede, er ikke mobning. Enkeltstående konflikter opfatter vi heller ikke som mobning.

Det er afgørende, hvordan ofrene oplever de krænkende handlinger. Og derfor betyder det ikke noget, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Men det betyder noget for, hvordan ofrene oplever mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.

Digital mobning

Også på sociale medier forekommer mobning. Det gælder fx Facebook, Instagram og Snapchat. Digitale medier kan være med til at tydeliggøre og forstærke eventuel mobning og konsekvenserne for offeret.

Digital mobning kan foregå døgnet rundt, og mobbeofferet kan kun slippe for beskederne ved at slukke for mobiltelefonen eller computeren.

Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange, og offeret ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker ubehaget og afmagten.

Personer, der chikanerer på digitale medier, kan være anonyme, og offeret ved ikke, hvem afsenderen er. Det vil forstærke oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan placere et ansvar.

Mobningen kan foregå i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – fx forældre til ofrene. Det er derfor også svært at bevise, at man bliver mobbet. Kropssproget mangler i den digitale verden, så hårde ord kan føles ekstra sårende.

Procedure i forhold til sager om seksuel chikane og anden type krænkende adfærd.

Seksuel chikane eller anden type krænkende adfærd eller handlinger, som medfører uønsket seksuel opmærksomhed, kan forekomme elever imellem og elever-personale imellem. Alt efter sagstype og offerets oplevelse af krænkelsen vil man ikke som evt.  i andre mobbesager vente med at kalde en handling for mobning, til den er foregået flere gange, regelmæssigt eller over længere tid, men derimod behandle sagen umiddelbart. Som i andre mobbesager er det afgørende, hvordan offeret oplever den eller de krænkende handlinger.

Oplever man som elev/kursist seksuel chikane eller anden type krænkende adfærd eller handlinger fra en anden elev/kursist, kan man kontakte en studievejleder, underviser eller skolens leder.

Oplever man som elev/kursist seksuel chikane eller anden type krænkende adfærd eller handlinger fra en ansat, kan man kontakte skolens ledelse. Vi anbefaler, at indberetter tager en bisidder med til samtalen. Det kan være en studievejleder, en forælder eller andre.

Hvis en elev henvender sig til en leder omkring seksuel chikane eller anden type krænkende adfærd har skolen handlepligt – det vil sige, nærmeste leder til den berørte elev har pligt til at få sagen grundigt belyst af de involverede parter og håndtere sagen. Involverede parter høres hurtigst muligt hver for sig, sagen undersøges grundigt og dokumenteres skriftligt. Kvalitetschefen skal orienteres mhp. registrering/anmeldelse af hændelsen.

Hvis indberettede og indberetter er fra samme afdeling skal lederen inddrage næste ledelseslag for at sikre en upartisk behandling af sagen. 

Den indberettede har krav på at egen leder inddrages, hvis indberetningen og sagsbehandlingen er sket til en anden leder. Man har desuden ret til at have bisidder med ved samtalen.

Konsekvenser:

Ved henvendelser om overtrædelser af politikken er gældende praksis, at skolens leder sikrer, at eventuel krænkende adfærd stoppes, mens sagen undersøges.

Konsekvenser ved overtrædelse af politikken vurderes på baggrund af en grundig undersøgelse af nærmeste leder til den berørte medarbejder.

Overtrædelser af politikken vil som udgangspunkt medføre ansættelsesmæssige konsekvenser. Er der tale om falsk anklage vil dette som udgangspunkt medføre bortvisning.

Hvad gør skolen, når der er mistanke om mobning?

Hvis vi får mistanke eller underretning om, at der sker mobning, vil vi kontakte underviseren, kontaktlæreren eller uddannelseslederen.

Uddannelseslederen beslutter, hvem der tager samtale med den mobbede og mobberen/de mobbende, for at finde ud af, hvad der er foregået. Uddannelseslederen underretter uddannelseschefen.

Hvis der er tale om mobning, opstiller uddannelseslederen en handlingsplan for, hvordan man kan finde en løsning. Underviserteamet inddrages i denne.

Klassen/holdet kan orienteres eller inddrages efter vurdering. Og kontaktlæreren afholder opfølgningssamtale med parterne.

Hvis en elev under 18 år er involveret i en sag om mobning, inddrager vi forældrene så hurtig som muligt. Det sker altid efter aftale mellem kontaktlærer og uddannelseslederen. Forældrene inviteres som oftest ind til et møde på skolen.

For elever over 18 år kan forældrene inddrages med elevens samtykke.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om mobning

Elever, ansatte og forældre kan altid henvende sig med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel til kontaktlærer, uddannelsesleder eller uddannelseschef/rektor.

Procedure for oprettelse af mobbesag (PDF)

 

Sådan arbejder vi med god trivsel

Allerede fra starten er vores vejledere opmærksomme på, hvordan den enkelte elev og klassen trives. Hvis der er tegn på mistrivsel, vil den underviser eller kontaktlærer, der er tættest på eleverne, opfange det. Han/hun vil også vurdere, om der er brug for en særlig indsats. Vi følger op på trivselsundersøgelser blandt elever (ETU) og vurderer, om der er faresignaler, som skal uddybes.

Elevrådet spiller en vigtig rolle
Skolen sikrer, at trivsel jævnligt er på dagsordenen til elevrådsmøderne. Gennem hele skoletiden har vi fokus på det at være en god klassekammerat.

Ledelsen kan også gå ind i konkrete problemstillinger
Hvis der kommer klager fra elever eller forældre, eller hvis uddannelseslederen beder om det, går skolens ledelse ind i mobbe- og trivselssager. Den enkelte chef informerer direktøren om hændelsen.

Skolen følger løbende omfanget af mobning på skolen

Det gør vi bl.a. gennem

  • kontaktlærersamtaler
  • fællesmøder
  • elevrådsmøder
  • klassemøder med elever
  • elevevalueringer
  • ETU-måling
  • undervisernes daglige kontakt med eleverne