Print  

2015 Sommerudflugt

Publiceret d. 14.11.2018
Efter et spændende forår med billeder fra Borneo, besøg på Navitas, Silkeborgs nye motorvej og Godsbanen tog seniorerne på sommertur en kølig og regnfuld forårsdag.
 
Sommerturen foregik i bus ad mindre veje gennem det smukke landskab. Vi besøgte først Gasmuseet i Hobro, hvor vi fik en meget fin guidet tur gennem museet, der var beliggende i et gammelt bygasværk. Ud over udstyr fra gasværkstiden, havde man samlet husholdningsmaskiner, der brugte gas og andre ting fra husholdningen fra 50 og 60'erne. Det var meget nostalgisk at gå der.
 
Frokosten blev spist på en skovrestaurant i Hobro, hvorefter vi fortsatte til Thingbjerg Kalkminer. Der var ingen flagermus hjemme, men vi kunne beundre de mange statuer, der opbevares der.
 
Hjemturen gik også ad mindre veje gennem lysegrønne skove og mellem gule rapsmarker.

 

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok