Print  

Antimobbepolitik

Målsætning

AARHUS TECH skal være en skole uden mobning. Dette mål har vi for øje, fordi vi tager ansvar for elevernes, vore kollegers og medarbejderes trivsel.

Definitioner

Mobning
Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for kræn-kende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. 

Uddybning
De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.
Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.

Digital mobning
Mobning foregår ofte steder, hvor unge ikke uden videre kan undlade at være. Det kan være på en ungdomsuddannelse, men også på de sociale medier – for eksempel Facebook, In-stagram og Snapchat.
Hvis mobning opstår, vil de digitale medier ofte være med til at tydeliggøre en sårbar og ekskluderet position.
Begrebet digital mobning dækker over krænkende og nedværdigende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlin-gerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Der findes også en række andre særlige kendetegn ved den mobning, som udøves gennem digitale medier.

Kendetegn ved digital mobning
Det kan foregå døgnet rundt – og der er ikke noget fristed. Den som det går ud over, føler sig sjældent sikker i det digitale rum og kan kun slippe for beskederne ved at slukke for mobilen eller computeren.
Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange – man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten.
De, der chikanerer, kan være anonyme, og der kan herske stor usikkerhed omkring, hvem afsender er. Det forstærker også oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte personer ansvarlige.
Det kan foregå i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – for eksempel voksne. Det er derfor også svært at bevise, at man bliver mobbet.
Kropssproget mangler i den digitale verden, så hårde ord kan føles ekstra sårende.
Mobningen er “glokal” – det vil sige, at hele verden (globalt) er tilskuere, men at mobningen for eksempel sker i klassen (lokalt).
Den magtubalance, der ofte sker i et fællesskab, når der foregår mobning, forstærkes i mange tilfælde i de digitale rum, hvor de unge er til stede uden voksne.

Indgriben

Hvad gør vi helt konkret, når der er mistanke om mobning
Ved mistanke eller underretning om mobning underretter underviser, kontaktlærer eller vej-leder uddannelseslederen.
Uddannelseslederen beslutter, hvem der tager en afdækkende samtale med den mobbede og mobberen / de mobbende.
Uddannelsesleder underretter uddannelseschef.
Hvis der er tale om mobning, opstiller uddannelsesleder en handlingsplan for løsning evt. delt op i en midlertidig og en endelig løsning. Underviserteamet inddrages heri.
Klassen/holdet kan orienteres eller inddrages efter vurdering.
Kontaktlæreren afholder opfølgningssamtale med parterne.

Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?
• Kontaktlærer
• Uddannelsesleder
• Uddannelseschef / rektor

Roller

Hvordan og hvornår bruges ressourcepersoner (kontaktlærere, SPS’er og vejledere) i det forbyggende arbejde?
Vejlederne bliver præsenteret for eleverne straks efter skolestart. Disse inddrages løbende og efter behov i forhold til trivselsarbejdet i afdelingen. Som udgangspunkt vil det være ele-vens undervisere / kontaktlærer, der i første omgang vil opfange det, hvis der er behov for en særlig indsats.

Hvad er elevernes rolle?
Eleverne skal bl.a. gennem elevrådsarbejdet styrke trivslen på skolen. Vi vil sikre, at trivs-len jævnligt er på dagsordenen til elevrådsmøder – både centralt og decentralt. Der er gen-nem elevens tid på skolen løbende fokus på det at være en god klassekammerat.
Inddrager vi forældrene - og i givet fald hvordan?
For elever under 18 år inddrager vi forældrene så hurtig som muligt. Det er altid efter aftale mellem kontaktlærer og uddannelseslederen. Forældrene inviteres som oftest ind til et mø-de på skolen.
For elever over 18 år kan forældrene inddrages med elevens samtykke.

Ledelsens rolle
Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?
Problemstillingerne løses oftest i afdelingen hos kontaktlæreren, teamet omkring den enkel-te elev/klasse, uddannelseslederen og evt. med hjælp fra skolens psykologordning, Priscri-ba.
Kommer der klager ind fra elever eller forældre, eller beder uddannelseslederen om det, går skolens ledelse ind i problemstillingen. Den enkelte chef informerer direktøren om hændel-sen.

Forebyggelse

Trivsel er en helt afgørende forudsætning for, at eleverne kan blive fagligt dygtige og livsdu-elige, og derfor er trivsel også et centralt element i vores pædagogiske strategi. På AAR-HUS TECH hænger trivsel sammen med begreberne selvbestemmelse, læring og relationer. For at trives og være motiveret for de aktiviteter, som man indgår i, så har man behov for
• at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ
• at opleve fagligt passende udfordringer
• at opleve gode relationer

I forhold til sidstnævnte gælder det både de gode relationer mellem eleven og underviserne, og et godt fagligt og socialt fællesskab blandt elever.
Hver enkelt uddannelse og skole skal forholde sig aktivt til, hvordan man her vil arbejde med trivsel, og hvilke tiltag man iværksætter.
Se mere om skolens pædagogiske grundlag

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?
Alle elever har en kontaktlærer, som er opmærksom på den enkelte elevs trivsel, samt på klassens trivsel.
Vi følger op på elevtrivselsundersøgelser (ETU), og ser her efter om der er faresignaler, som vi skal have uddybet nærmere.
På de fleste hold/klasser er der et team af undervisere, som sammen har fokus på - og lø-bende drøfter - hvorvidt holdet/klassen trives.

Monitorering
Skolen følger løbende omfanget af mobning på skolen. Det gør vi bl.a. gennem:
• Kontaktlærersamtaler
• Fællesmøder
• Lærerteammøder
• Elevrådsmøder
• Klassemøder m. eleverne
• Elevevalueringer
• ETU måling
• Undervisernes daglige kontakt med eleverne

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok