Print  

Indvielse af nye faciliteter til industriteknik

Publiceret d. 27.03.2019

Gennem det sidste halve år har vi moderniseret og fornyet uddannelsesmiljøet og uddannelsen hos vores industriteknikere.

 

AARHUS TECH er nu klar til at slå dørene op til det nye industriteknikmiljø, som er blevet moderniseret og fornyet.

Vi inviterer derfor til indvielse
Onsdag den 27. marts

Klokken 14.00-16.00
i Teknikerhuset på AARHUS TECH, Halmstadgade 6, Aarhus N.

Til indvielsen kan du se de nye faciliteter og maskiner samt møde og få en snak med lærere og elever, som går på uddannelsen. Vi byder på et let traktement i godt selskab med repræsentanter fra AARHUS TECH samt andre kolleger i branchen.

Der vil være åbningstale ved direktør Annette Lauridsen, AARHUS TECH. Herefter vil Torben Gadegaard, Dansk Metal og Claus Johansen, DSB fortælle om erhvervsudviklingen og behovet for uddannelse i branchen.

Vi er meget stolte af resultatet og glæder os til at indvie miljøet i selskab med interesserede gæster!

Vores opdaterede maskinpark rummer blandt andet syv nye maskiner:

  • en HAAS; UMC-750 (5-akset maskincenter)
  • to Minimill (Vertical Machining Center)
  • fire ST-10 (CNC drejebænk hvoraf to er med Y-akse)

Dette gør det muligt at øge elevernes kompetencer til et højt specialiseret niveau.

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok