Fagretninger på Skills- og EUX Akademiet

Hvad interesserer du dig for?

Følg dine interesser

Velkommen til Skills Akademiet og EUX Akademiet på AARHUS TECH. Elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal vælge sig ind på en fagretning. Fagretningerne består af fem forskellige interesseområder, der spænder vidt lige fra fx It-nørd til Mad about food. Med andre ord vælger du en fagretning ud fra netop din interesse og bliver klogere på den uddannelse, du gerne vil fortsætte på. 

Du starter med et halvt års grundforløb, som tager udgangspunkt i det interesseunivers, du har valgt. På den måde får du mulighed for at snuse til hele fagområdet, inden du vælger dig ind på en uddannelse. 

For at starte på en fagretning skal du komme direkte fra 9. eller 10. klasse, eller du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse sidste år. Du skal have mindst 02 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve. 

Muligheder i fremtiden

Fagretningerne åbner mange døre. Du får en anderledes og varieret skoledag sammen med elever på din egen alder. Du får både lov til at bruge hænderne og hovedet og kan se konkrete resultater af det, du laver. Undervisningen veksler mellem selvstændigt arbejde og gruppearbejde. På fagretningerne arbejdes der meget projektorienteret, så du får et indblik i, hvordan det er at arbejde i en virksomhed. Det sikrer dig uddannelsesgaranti og klæder dig godt på til fremtiden.

Skills- og EUX Akademiet er kendetegnet ved:

  • Et ungemiljø - hvor du går sammen med elever på din egen alder.
  • Et interessebaseret valg - hvor du afprøver området, inden du vælger uddannelse.
  • En anderledes skoledag - som skifter mellem teori og praksis. Her er tværgående projekter med til at introducere de forskellige fag og arbejdsmetoder.
  • Med de nye erhvervsuddannelser bliver der ingen lukkede døre til fremtiden. Du kan læse videre, blive selvstændig eller rejse med dit fag.
  • Det er et sikkert valg - fordi der er uddannelsesgaranti. 

Du kan se en samlet oversigt og læse mere om de enkelte fagretninger i menuen til venstre eller klikke ind og læse vores brochure om Skills Akademiet.

Fagretning_brochure

Læs mere om erhversskolereformen.

 

  

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok