Uddannelsesguide - gå på opdagelse nu
Uddannelsesjunglen er tæt og svær at navigere i. For mange unge er det udfordrende at vælge ungdomsuddannelse – og for mange forældre er det udfordrende at vejlede deres barn i dette valg.
Hvis du er i tvivl eller savner inspiration til, hvordan du med fordel kan gribe opgaven an, er du ikke alene. Derfor har vi lavet denne korte forældreguide med råd til forældre, når deres barn skal vælge ungdomsuddannelse.
Tag testen - match barn og uddannelse
Mulighederne for ungdomsuddannelse er mange - svar på syv spørgsmål og find ud af, hvilken vej der (nok) er rigtig for dit barn.
Gode råd til samtalen
Dit barn har i dag mange muligheder for selv at finde ud af, hvad der er det rette valg for det: vejledersamtaler, brobygning, erhvervspraktik, åbent hus-arrangementer, informationssøgning på internettet og mere.
Du kender imidlertid dit barn mere indgående end nogen anden – også uden for skolen. Derfor har du som forælder en vigtig rolle, når dit barn skal vælge den uddannelse, som bedst matcher evner, drømme og interesser. Langt de fleste unge vælger STX (den almene studentereksamen) – for mange er valget ubevidst, og for nogle er valget forkert.
Desuden har dit barn et enestående tillidsforhold til dig som forælder, hvilket gør, at dit barn i højere grad kan være ærlig med sig selv og nå frem til vigtig indsigt. Det betyder dog også, at dit barn måske vælger en uddannelse til eller fra for at få din anerkendelse. Så tal med dit barn, og gør det ubevidste valg bevidst – din støtte i valget af uddannelse uvurderlig.
I samtalen reflekterer dit barn og får sat ord på de mange overvejelser, der flyver rundt i hovedet. Du lærer desuden om ungdomsuddannelserne, som dit barn ser dem og kender dem, og hvad dit barn (måske) tænker, er det rette valg.
Vigtige spørgsmål
Nogle spørgsmål er særligt vigtige at stille, når du taler med dit barn. De sætter gang i refleksionen og er gode udgangspunkter for at tale om, hvad der mon er det rette valg.
De – måske – to vigtigste spørgsmål i prioriteret rækkefølge er:
- Hvad kan du lide at lave – er der en bestemt metode eller måde at arbejde på, du godt kan lide? Hvorfor?
- Hvad interesserer du dig for? Hvorfor?
Når du skal vejlede dit barn i uddannelsesvalg, er der fire ting, du skal være særligt opmærksom på.
Vær:
- Åben
- Nysgerrig
- Støttende
- Konkret
Vær varsom med at stille spørgsmål som ”hvad vil du være?” og ”hvilket arbejde kunne du tænke dig?” Valget af ungdomsuddannelse føles i forvejen definitivt for mange unge, så hold om muligt fokus på vejen frem for endestationen.
Husk at være den, som stiller spørgsmål, og lad dit barn være den, som taler mest.
Giv perspektiv
Mange unge har den opfattelse, at deres ungdomsuddannelse er altafgørende for resten af deres liv. Angsten for, hvad man vælger fra, kan resultere i, man ikke kan vælge noget til. Derfor kan du eller familiemedlemmer med fordel fortælle om jeres vej igennem uddannelses- og karrierejunglen til dér, hvor I er nu.
Sådan bliver det klart for dit barn, at der tit er mange veje til et mål, og at man ikke altid ender som, det man troede – og at det ikke behøver være dårligt.
Livet er dynamisk, og muligheden for at vælge til og fra ophører ikke efter ungdomsuddannelsen. Når dit barn finder ro, bliver hun/han bedre i stand til at tænke klart og træffe det rette valg.
Få det hele i din indbakke
Er du ved at gå kold i de mange informationer? Du kan få det hele i korte og præcise mails.
Læs mere og tilmeld dig.
Besøg AARHUS TECH
Den 18. januar inviterer vi indenfor og fortæller om de forskellige erhvervsuddannelser, EUX'er og 10.-klasser du kan tage på AARHUS TECH.
Bliv klogere på dine mange muligheder, mød vores undervisere, og se vores veludstyrede og professionelle værksteder, køkkener og saloner med egne øjne.
Grundskolen er kun første del af rejsen gennem uddannelsessystemet
Der er mange veje at gå og mange mål at nå. Derfor byder de sidste år i grundskolen på masser af aktiviteter, der afklarer dén retning, som er rigtig for dit barn.
Gå i dybden, og læs mere om uddannelserne
Erhvervsuddannelse (EUD)
Vil du ikke nøjes med at være tæt på virkeligheden, men være en del af den? Har du ikke nok i kun at læse og høre om ting, men vil du røre og fornemme dem? Nyder du at skabe og finder du tilfredshed i at kæle for detaljerne? Så er en erhvervsuddannelse nok noget for dig.
På en erhvervsuddannelse lærer du et fag, og teori og praksis kombineres altid - fra klasseværelset, til værkstedet til lærepladsen i "den virkelige verden".
Når du er færdig og har svendebrevet i hånden, kan du enten søge ud på arbejdsmarkedet eller læse videre på et erhvervsakademi eller professionshøjskole.
HTX
Vil du være tæt på virkeligheden? På HTX bliver du del af et miljø, hvor man arbejder med cases og projekter, som tager udgangspunkt i reelle udfordringer og dilemmaer fra den virkelige verden.
Vi præsenterer dig for nye problemstillinger, der udvikler din kreative tilgang til problemløsning. På HTX skal du ikke bare tænke ud af boksen – vi opløser kassetænkning, og du lærer at tænke på tværs af fag og teorier. Det giver frihed og plads til faglig udfoldelse og kreativ nytænkning.
På HTX indgår du i et studiemiljø, der cirkulerer om de naturvidenskabelige, innovative og kommunikative fag. Det er tit de fag, du skal bruge for at komme ind på en videregående uddannelse. Derfor er det HTX, der åbner døren til flest videregående uddannelser.
STX
Kan du heller ikke begrænse dig? Med en STX får du adgang til et utal af fag, der sammen fører dig ind i de tre vidensområder humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.
STX er dannelse og uddannelse. Uddannelsen ruster dig til livet – også det på en videregående uddannelse. Du lærer at arbejde selvstændigt og løse opgaver i fællesskab med klassekammerater; begge dele får du stor gavn af.
På STX lærer du om begreber og fænomener, som kan være svære at forstå og sætte ord på. Du lærer en masse om andre mennesker og finder frem til dig selv undervejs.
IB - the international option
The world is constantly changing and in the IB you will become a part of a worldwide community that finds strength in diversity. With us you will find principles and progress, different viewpoints and co-responsibility, creativity and quality.
All teaching is in English and we have teaching staff from among other places Ukraine and England and more than 20 nationalities represented by our IB students.
Therefore, we can easily say that the IB is truly international.
HF
Den to-årige HF på AARHUS GYMNASIUM giver bred faglig viden inden for flere fagområder. Ligesom med andre gymnasiale uddannelser kan du med en HF søge om optagelse på korte og mellemlange videregående uddannelser.
Vælg den af vores tre fagpakker, der matcher dine interesser eller den uddannelse, du drømmer om at læse videre på.
Kom godt i gang - læs HF på AARHUS GYMNASIUM.
EUX - to i én
Skal du gå gymnasievejen eller tage en erhvervsuddannelse? Eller vil du bare have hele pakken? Med en EUX åbner du de fleste døre.
EUX kombinerer studentereksamen med en erhvervsuddannelse. Med en studenterhue i den ene hånd og et svendebrev i den anden er valget frit: Er det tid til læse videre eller til at komme i arbejde?
Valget er dit.
Forvirret over de mange forkortelser, huefarver og termer?
Se vores ordliste med forklaringer af de mest udbredte begreber.
Kom forbi, eller tal med en vejleder
Benyt mulighederne for at booke en rundvisning eller deltage i vores åbent hus-arrangementer sammen med dit barn.
Husk desuden, at du og dit barn altid er velkommen til at kontakte vores vejledere, hvis I savner svar på spørgsmål – også af mere generel karakter om ungdomsuddannelser.
Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Her får du vejledning
Få vejledning om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Du kan både ringe og skrive til vejlederne eller møde op og få en personlig samtale - valget er dit.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Vi støtter dit barn under uddannelsen
Uanset om dit barn har brug for støtte til ordblindhed, handicap eller bare mangler en at tale med, er vi der hele vejen gennem deres uddannelse. Hos os går dit barns trivsel og læring hånd i hånd, derfor tilbyder forskellige former for støtte og rådgivning.