Brobygning i 10. klasse
Vi inviterer alle 10. klasses grundskoleelever til brobygning. Vi giver eleverne en smagsprøve på, hvad en erhvervsuddannelse er, og er med til at inspirere og afklare deres valg af uddannelse efter grundskolens afslutning.
En dag på brobygning forløber i tidsrummet kl. 8.30-13.30.
Under besøget får eleverne:
- en præsentation af skolen
- en introduktion til det faglige og sociale studiemiljø blandt eleverne på erhvervsuddannelserne
- et indblik i hverdagen som elev på en erhvervsskole med aktiv deltagelse i undervisningen
- en præsentation af de faglige og personlige evner, der kræves for at starte på en erhvervsuddannelse
- oplevelsen af teori i praksis og vekselvirkningen mellem det boglige og det håndværksmæssige, som kendetegner erhvervsuddannelserne (der er dog en prioritering af den praktiske undervisning)
- klarhed over hvordan erhvervsuddannelserne adskiller sig fra andre uddannelser - og fra hinanden
- viden om de mange uddannelses- og jobmuligheder som følger med en erhvervsuddannelse
Vi glæder os til at se jer på AARHUS TECH!