AARHUS
TECH

Kom og se, hvordan vi arbejder på AARHUS TECH

Introduktion for 8. klasse

Det gør en stor forskel for unge at opleve forskellige skoler, uddannelser og miljøer. Det gælder særligt, når de skal beslutte sig om deres fremtid efter grundskolen.

Vi glæder os til at give unge fra 8. klasse et kig ind i vores verden og vise dem, alt det vi tilbyder på AARHUS TECH.

På intro-dagene oplever eleverne en flig af livet på AARHUS TECH. De får indblik i det sociale og det fysiske miljø, når de møder lærere og nuværende erhvervsskoleelever samt udforsker og udfolder sig i vores lokaler og værksteder.

De kommer til at deltage aktivt i undervisningen begge dage, og prøve kræfter med den fagretning de har valgt. Vi lover, de får hænderne op af lommerne, sved på panden og smil på læben!

Velkommen til intro-dage på AARHUS TECH!