AARHUS
TECH

Brobygning

9. og 10. klasse

Hvad er brobygning?

Brobygning er et tilbud til elever i 9. og 10. klasse, hvor de på egen krop oplever, hvordan det er at være elev på en erhvervs-, EUX- eller gymnasieuddannelse. På AARHUS TECH og AARHUS GYMNASIUM  tilbyder vi hele paletten.

I disse dage beslutter dit barn, om han/hun vil i brobygning. Af erfaring ved vi, at mange unge mennesker gør som deres venner. For nogen betyder det ureflekterede til- og fravalg, og de misser muligheden for at få indsigt i sig selv og en uddannelsesverden, der venter lige om hjørnet.

Tilmeldingen foregår på ung.unoung.dk.

Deadline for 9. klasse er den 11. september og for 10. klasse den 25. september.

Tal med dit barn om dets interesser og uddannelsesmuligheder

Vi ved, at børn klarer sig bedre, når deres forældre bakker dem op og viser interesse i deres hverdag. Derfor er det også vigtigt, at du hjælper dit barn med at træffe det rigtige valg, hvad brobygning angår – uanset om det vælger brobygning til eller fra.

Herunder finder du viden om de forskellige brobygningsforløb på erhvervs-/EUX-uddannelserne samt på de gymnasiale uddannelser. Læs videre, få viden, og hjælp dit barn godt på vej.

Det er sidste chance for at stille skarpt på en fremtid, der ligger lige om hjørnet.