Trends og medie

HOVEDOMRÅDE: Teknologi, byggeri og transport og omsorg, sundhed og pædagogik
FAGRETNING: Trends og medie
UDDANNELSER: Frisør, mediegrafiker og web-integrator

Trends og medie_grafik

Trends og medie er for dig, der er interesseret i design, mode, form og farver. Kreativitet er i fokus! Kreativiteten kan ligge i alt fra hårmode til webdesign.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige måder at udtrykke dig visuelt på lige fra hårdesign til tegning. Du vil fx arbejde med online medier som web og sociale medier, og du bliver klogere på offline kommunikation som reklamer og magasiner.
Du kommer til at arbejde med at omsætte inspiration til konkret håndværk.

I de kreative erhverv er kunden i centrum, så du lærer også noget  om kunders behov og kommunikation med kunder.

Du får en anderledes skoledag:

• Meget af tiden arbejder vi på tværs af teorifag og praktiske  fag.
• Undervisningen er tonet efter din fagretning i temaer og projekter.
• Der, hvor det giver mening, arbejder fagene sammen.
• Vi sætter fokus på din trivsel, så motion og bevægelse er en integreret del af din skoledag.

Du lærer, hvordan erhvervslivet er skruet sammen, og hvad der forventes af dig på en arbejdsplads.

I fagretningen Trends og medie lærer du om arbejdsopgaver i de kreative fag: frisører, mediegrafikere og webintegratorer.

Du får grundlæggende viden om forskellige materialer og, hvad de bruges til. Du får også kendskab til, hvad design er inden for forskellige brancher, og du får indsigt i stilperioders indflydelse på mode og livsstil. Du arbejder med analyser af kunders behov og ønsker og, hvordan du bedst kommunikerer med kunder. Du får grundlæggende viden om medier og reklamer, og du kommer i gang med at bruge forskellige computerprogrammer.
Du får mulighed for valgfag.

Sådan arbejder vi

Du kommer til at bruge både dine kloge hænder og din kreative hjerne. Alle de opgaver og temaer, du kommer til at arbejde med, er praktisk-orienterede, så du får en god fornemmelse af, hvordan det er at arbejde i en virksomhed. En stor del af undervisningen bliver projektorganiseret, og du kommer til at arbejde både alene
og sammen med andre.

Materialeliste:

Til skoleopstart skal du medbringe: (obligatoriske)

n  Penalhus med blyant, kuglepen, viskelæder og blyantspidser

n  Farveblyanter

n  Stållineal min. 30 cm.

n  Saks

n  Blok til notater

n  A4 mappe

n  Limstift

n  Computer

Du har mulighed for låse dine ting ind i et skab på afdelingen, hvor du betaler 20 kr.
i depositum.

 Glæd dig til spændende projekter!


Der er større og mindre projekter. Temaet for et projekt kan fx være: Den digitale frisør, Stil og farver, Upcycling & recycling, Showtime, My Selfie.

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok