Grundforløb
Uddannelsen starter med et grundforløb. Afhængig af om du kommer direkte fra 9./10. klasse eller har afsluttet for mere end et år siden, skal du starte på grundforløb 1 eller 2. Se adgangskrav.
Grundforløb 1 - fagretning
- For dig der kommer direkte fra 9./10. klasse
Fagretningen forløber det første halve år (20 uger) og tager udgangspunkt i det interesse-univers, du har valgt. Først derefter vælger du dig ind på en uddannelse. Struktør hører under fagretningerne Byggeteknik og EUX.
Grundforløb 2 - uddannelsen
- For dig der har afsluttet 9./10. klasse for mere end et år siden
Du kan begynde med grundforløbet, eller du kan begynde i praktik, hvis du har en praktikaftale med en arbejdsgiver. Uddannelsens længde er den samme, uanset om du starter på den ene eller anden måde.
Du lærer om det, der sker på både større og mindre byggeprojekter, og du vil helt fra starten blive forberedt på byggeri. Grundforløbet dækker både bygning og vedligeholdelse af huse, veje, broer og andre byggeprojekter. Desuden er der uddannelser, hvor du beskæftiger dig med færdiggørelse, indretning og vedligeholdelse af huse. Du vil lære om de forskellige byggematerialer samt lære at bruge både traditionelt håndværktøj og moderne specialværktøj.
Grundforløb 2 varer 20 uger.
Er du over 25 år, er der tre uddannelsesveje, du kan tage for at komme i gang med din erhvervsuddannelse for voksne (EUV)
Uddannelsesoversigt
Anlægsstruktør oversigt
Bygningsstruktør oversigt
Brolægger oversigt
Overgangskrav til hovedforløb
For at komme videre efter grundforløb 2 til hovedforløbet skal du have gennemført og bestået følgende:
Grundfag
- Matematik F
- Teknologi F
Uddannelsesspecifikke fag og Grundforløbsprøven
I de uddannelsesspecifikke fag får du grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer inden for struktør, og undervisningen afsluttes med en grundforløbsprøve, som er praktisk og teoretisk.
Certifikater
- Opstilling af rulle- og bukkestillads
- Arbejde med vejen som arbejdsplads
- Førstehjælp på mellemniveau
- Elementær brandbekæmpelse
Hovedforløb
Når du har afsluttet dit grundforløb, kan du gå videre til uddannelsens hovedforløb. Det er her, du skal vælge dit speciale.
For at du kan starte på hovedforløbet, skal du have indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. På struktøruddannelsen er der også mulighed for at komme i skolepraktik, hvis du ikke kan få en praktikplads. Hovedforløbet veksler mellem praktik i virksomheden og skoleophold.
Praktik
Du er selv ansvarlig for at finde din praktikplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd. Du kan fx benytte databasen www.praktikpladsen.dk til at søge efter ledige praktikpladser, men som regel er den allerbedste måde at få en praktikplads på at gå ud og besøge den virksomhed, som du gerne vil i praktik hos.
Har du en praktikplads under grundforløbet, får du løn allerede her. Hvor meget du får i løn, er afhængigt af, hvilken uddannelse du er i gang med. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i praktikken og på skoleopholdet. Er du i skolepraktik, vil du også få løn, dog på en lavere sats.
Specialer
Med en struktøruddannelse kan du tage følgende trin og specialer: anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.
Anlægsstruktør (4 år og 6 måneder)
Anlægsstruktøren arbejder specielt inden for terræn, vej- og flisebelægningsarbejde, nedgravning af forsyningsledninger og praktisk kloakering. Han består af den praktiske del af kloakmestereksamen ved svendeprøvens afslutning. Udgravning med gravemaskine samt mindre kompliceret betonarbejde klarer anlægsstruktøren også.
Bygningsstruktør (4 år og 6 måneder)
Bygningsstruktøren arbejder med trækonstruktioner/forskallingssystemer (støbeforme), stålarmering, stillads, montage af bygningselementer samt alle former for betonarbejde som fx broer, staldbyggeri, skorstene og kontor- og boligbyggeri. Også mindre kloak- og belægningsarbejde indgår i bygningsstruktørens arbejde.
Brolægger (4 år og 6 måneder)
Brolæggeren arbejder med alle former for granit og andre natursten. Det er brolæggerens job at udføre brolægning med brosten og andre former for belægninger på fx. indkørsler, gågader og torve.
Jobbet
Jobbet
Brolæggeren arbejder med brosten og kantsten i granit og andre natursten, fliser i cement og klinker af brændt ler. Det er typisk, når der skal særlig belægning på veje, fortove, torvepladser eller andre åbne pladser, at man tilkalder brolæggeren.
Brolæggeren arbejder ofte tæt sammen med et par hjælpere. De langer stenene hen til brolæggeren, som med kunstnerisk indsigt og sans for form, farve og linier lægger sten og fliser i indviklede mønstre.
Anlægsstruktørendeltager bl.a. ved udgravninger og små og større jordarbejder. Det kan være udgravninger med rendegraver til bygningsfundamenter, etablering af kloak- og vandledninger eller nedgravning af elkabler i et område, der skal byggemodnes. Når der skal graves vejunderføringer eller bygges vejdæmninger og broer, er anlægsstruktøren med til at fundere i form af dræn og afvanding og påføring af skærver, stabilgrus, grus og sand, eller hvad opgaven nu kræver.
Struktøren er eksperten i støbning med beton. Det er fundamenter, kældergulve, lysskakter eller opkørsler fra parkeringskældre. Anlægsstruktøren ved, hvordan betonen skal behandles, så den ikke smuldrer eller revner, men kan holde upåklageligt i årevis.
Bygningsstruktøren kender også til entreprenørarbejdet, men indsatsen er vægtet mere i en del af byggearbejdet, som er på eller over jorden. Selvfølgelig omfatter arbejdet også jordarbejde, dræn og støbning af fundamenter, men det er især de dele, som har med bygningerne at gøre, som bygningsstruktøren engageres til.
Kældre, trapper, støttemure og bygningsmure er bygningsstruktørens gebet med brug af forskalning og armeringsjern. Og selvfølgelig vejbroer og viadukter, gangtunneller og motorveje. Som bygningsstruktør sætter man sig spor i landskabet og i bybilledet.
Bygningsstruktørerne arbejder ofte sammen i sjak på de større opgaver med glidestøbning, jernbinding, vibratorbrug, og hvad der ellers skal til for at styrke og sikre betonen mod hulrum og revner.
Videreuddannelse
Videreuddannelse
Du har mange gode muligheder for at videreuddanne dig med en struktøruddannelse. Du kan videreuddanne dig til byggetekniker, bygningskonstruktør, kloakmester, ingeniør eller arkitekt.
Byggetekniker
Som byggetekniker lærer du at regne og tegne for arkitekter og ingeniører som forberedelse til forskellige byggeprojekter. Her en en vigtig del også tilsynsarbejde med byggeprojektet. Byggeteknikeruddannelsen kvalificerer dig til at deltage i både planlægningen af opgaver og i arbejdet på byggepladsen.
Bygningskonstruktør
Som bygningskonstruktør får du et grundigt kendskab til alle byggeprocessens faser. Du kommer til at arbejde som bindeleddet mellem bygherrerne, lovgivningen, arkitekterne, ingeniørerne og entreprenørerne. Du skal koordinere og styre det komplekse apparat, som går i gang, når et nyt byggeprojekt skal gennemføres.
Kloakmester
Med en kloakmesteruddannelse er du kvalificeret til at dimensionere, projektere og udføre installationer til spildvand, regnvand og drænvand. Dit arbejdsområde vil således omfatte all afløbsinstallationer, der ligger under terræn - fra gulv eller fundament og videre ud i jorden.
Ingeniør
Interesserer du dig for ingeniørfaget, findes der en bred palette af studier inden for ingeniørområdet, som du med baggrund i struktøruddannelsen kan videreuddanne dig til. Nogle af disse faggrupper kan bl.a. være bygnings-, maskin-, kemi-, produktions-, eller udviklingsingeniør. Ingeniørarbejdet kræver en god viden om og interesse for teknik og naturvidenskab.
Arkitekt
Som arkitekt vil du planlægge og tegne bygninger, parker og brugsting, som vil være med til at forme det miljø, vi lever i. Du vil bruge meget tid ved tegnebordet og foran computeren samt tale meget med kunder og med de faggrupper, som ønsker at føre deres idéer ud i livet.
Læs mere om uddannelserne på ug.dk