AARHUS
TECH

Mediegrafiker


Næste skolestart: 5. august 2024

Hvad kommer jeg til at arbejde med?

Du kommer til at arbejde med design, grafik, billeder, animationer og tekst til trykte og digitale medieprodukter. Det kan være reklamer, emballage, magasiner, bøger, plakater, hjemmesider og apps.

 

Hvad lærer jeg? 

Du bliver undervist i grafisk design, typografi, grafik og billedbehandling. Du får viden til at kombinere form, farve, grafik og tekst til et effektivt medieprodukt. Næsten alt arbejde foregår på computer.

Samtidig lærer du at planlægge og kontrollere et grafisk produktions- og workflow. Det er også vigtigt, at du kan aflæse kundens behov og indrette dit produkt efter det.

 

Hvor kan jeg arbejde som mediegrafiker?

Du kan få job hos reklame- og webbureauer og grafiske tegnestuer, på forlag, trykkerier og i kommunikationsafdelinger. Der er også mulighed for at starte dit eget firma.

 

Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet mediegrafiker?

Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.

Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede mediegrafikere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.

 

Vælg mediegrafikeruddannelsen, hvis du har…

  • udpræget blik for det visuelle og æstetiske
  • tekniske og kreative evner
  • lyst til at arbejde i detaljen
  • gode samarbejdsevner

Særlige regler om optagelse på uddannelsen

Uddannelsen har et begrænset antal pladser, da den er dimensioneret med kvote. Det betyder, at antallet af pladser for elever uden uddannelsesaftale varierer fra år til år.

Du kan få adgang til uddannelsens grundforløb 2 på to måder:

1. Hvis du har en læreplads

Hvis du har fået en læreplads hos en godkendt oplæringsvirksomhed, er du sikret en plads på uddannelsens grundforløb 2. Din aftale med virksomheden skal være underskrevet for at gælde.

lærepladsen.dk finder du alle godkendte oplæringsvirksomheder. Du kan også sende ansøgninger til virksomheder, der ønsker lærlinge, via denne hjemmeside.

Hvis du har brug for hjælp til at lave en uddannelsesaftale, skal du kontakte din kontaktlærer eller en vejleder. Hvis det er virksomheden, der har brug for hjælp til at lave en uddannelsesaftale, hjælper uddannelseskonsulenterne gerne.

2. Hvis du ikke har en læreplads

Hvis du ikke har en læreplads, skal du ansøge om en kvoteplads.

YouTube er deaktiveret.

2:39 minutter

Lokation

Halmstadgade 6
Aarhus N

Varighed

4 år og 5 mdr. 
(inkl. grundforløb 1 og 2)

Økonomi

Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.

Er du i skoleoplæring, vil du også få løn, dog på en lavere sats.

Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk

Fag

På uddannelsen har du obligatoriske fag som crossmedia produktion, grafisk design, typografi, grafik og billeder, grafisk produktionsforståelse, publicering og medieformer, kommunikation og formidling I, II og III, markedsføring og branding og iværksætteri og innovation.

Uddannelsen på skole og i virksomhed betyder, at du bliver god til at udføre mediegrafiske opgaver  og samtidig planlægge og kontrollere et grafisk produktions- og workflow.

Du lærer også at stå for kundekontakten og medvirke til at aflæse kundens behov, så det omsættes til et konkret resultat.

 

Særlige computerkrav på uddannelsen

I løbet af uddannelsen vil du skulle arbejde med nogle bestemte programmer på din computer. Det er meget vigtigt, at du tjekker programmernes systemkrav og sikrer dig, at din computer lever op til dem.

Programmerne, som din computer skal kunne køre, er:

 

Videreuddannelse

Du kan videreuddanne dig til multimediedesigner, grafonom og desuden tage uddannelsen Eksport og teknologi.

Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet for EUD of EUX.

Overgangskrav til hovedforløb - EUD

EUD-elever skal have bestået

  • dansk E, design E, samfundsfag F *)
  • certifikat i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
  • grundforløbsprøven

*) Dansk E udbydes som selvstudie online på grundforløb 2.

 

Oplæring

Du er selv ansvarlig for at finde din læreplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd. Læs mere om oplæring.

Oplæring i udlandet

Oplæring i udlandet
Et ophold i udlandet giver dig en oplevelse for livet: Du lærer sprog, møder nye mennesker og oplever en anden kultur. Kort sagt får du spændende udfordringer både på det personlige og på det faglige plan.

Optag på kvoteuddannelsen

Du kan godt komme ind på en kvoteuddannelse, selvom du ikke har en læreplads.

Du skal ansøge om en af uddannelsens pladser på optagelse.dk senest den 31. maj 2024.

Efterfølgende vil du blive inviteret til en optagelsessamtale, hvor du skal medbringe et eller flere eksempler på grafiske produkter, som du selv har lavet. Du bedes – hvis muligt – medbringe bærbar computer. Samtalen vil finde sted den 10. juni 2024.

Hvis du ikke lever op til adgangskravene, vil du skulle til en optagelsesprøve den 12. juni 2024.

Er du over 25 år, vil du også blive indkaldt til en realkompetencevurdering. Læs mere om optagelse for ansøgere over 25 år.

Alle ansøgere får besked om optagelse eller afslag i Digital Post senest den 22. juni 2024.