Optagelse på grundforløb 2 - frisør

Studiestart 18. januar 2019

Uddannelsesaftale

Har du en underskrevet uddannelsesaftale (læreplads), kan du optages på grundforløbet. Aftalen skal gælde senest fra den dato, grundforløbet begynder.

Kvotepladser

Hvert år får skolen for trends og gastronomi tildelt et antal kvotepladser, hvilket betyder, at vi kan optage elever, som ikke har en uddannelsesaftale.

Hvis du ønsker at komme i betragtning til én af kvotepladserne, skal du fremsende en ansøgning til skolen.

Du skal motivere din ansøgning og vedlægge din uddannesesplan fra folkeskolen samt andre bilag, du ønsker, vi skal tage i betragtning i udvælgelsen.

Tildeling af kvotepladser til frisør vil ske ud fra en vurdering af hvem, der er bedst egnet til frisørfaget:

  • Det er en fordel for dig, hvis du tidligere har vist interesse for frisørfaget fx ved at have været på præsentationsforløb eller brobygning.
  • Det er en fordel for dig, hvis du har et godt helbred. Frisørfaget kan være hårdt for ryg og ben, da du står meget op.
  • Det er en fordel for dig, hvis din hud ikke er sart, da du under arbejdet kommer i berøring med vand og kemiske væsker.

Med baggrund i ansøgningen udvælger vi et antal elever til samtale. Formålet med samtalen er at vurdere hvilke ansøgere, vi fnder bedst egnede til uddannelsen. Efter samtalerne er gennemført afgøres det hvilke elever, der tilbydes en kvoteplads.

Kommer du direkte fra folkeskolen og ønsker optag på den fagretning der retter sig mod frisør uddannelsen, skal du vælge den fagretning der hedder Trends og medie.

 

Ansøgningsfrist for kvoteplads

Studiestart januar 2019

Optagelse på grundforløb 2 frisør:

15. november 2018 - Ansøgningsfrist på optagelse.dk samt indsendelse af den motiverede ansøgning til Naja Panduro npd@aarhustech.dk   
19. november 2018 - Svar om samtale 
27. november 2018 - Kvotesamtaler
28. november 2018 - Svar om optagelse/afslag

 

Proceduren:

Du skal lave din tilmelding på www.optagelse.dk

Du laver din tilmelding med din Nem-id.

Du skal vedhæfte bilag på optagelse.dk

I din motiverede ansøgning skriver du, hvem du er, og hvorfor du ønsker optagelse på frisøruddannelsen.

Dine bilag, er de bilag, du ønsker vi skal tage i betragtning, når vi behandler din ansøgning. Det kan være eksamensbeviser, cv, udtalelser etc.

 

 

 

Hjemmesiden opdateres løbende. Sker der en ændring i ovenstående, vil du kunne læse det her på siden.

 

 

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok