Go Global

På valgfaget Go Global får du mulighed for at udvikle de kompetencer, der kommer i spil, når man rejser ud i verden og abejder. Du bliver bedre til at samarbejde, til at tale engelsk og til at forstå andre kulturer. Go global er et valgfag for dig, der tør udfordre dig selv fagligt og personligt.

Hvad kommer jeg til at opleve på Go Golbal?
Den første del af faget foregår i vante rammer på AARHUS TECH. Her lærer du blandt andet om teamwork, kommunikation og konflikthåndtering, men du lærer også, hvordan man indgår i andre kulturer – både sprogligt og kulturelt. Desuden lærer du, hvordan man skriver et CV og et motivationsbrev på engelsk, og hvordan man planlægger og budgetterer sin rejse.

Efter denne forberedende del af faget, er du klar til at omsætte, det du har lært til praksis, og rejse afsted til udlandet. Skoleopholdet i udlandet betales gennem et tilskud, du får fra EU. 

Når opholdet er slut, følger vi op på alle de oplevelser og indtryk, I har fået med jer fra udlandet. Hvis du har fået blod på tanden, og har lyst til at rejse mere i løbet af din uddannelse, introduceres du også til, hvordan du kan komme i praktik i udlandet.

Krav
Vil du på skoleophold i udlandet med valgfaget Go global, skal du være opmærksom på, at du skal leve op til en række krav. De fleste overgangskrav afhænger af hvilken uddannelse du går på. Du kan kontakte din vejleder for at få en specifik viden herom. Èt krav er dog fælles for alle: du skal have et brugbart engelsk, som du har mod og lyst til at bruge. Derudover er det vigtigt, at du er motiveret for at samarbejde med nye mennesker, at du er selvstændig og tør tage ansvar for dig selv og andre.

Valgfaget Go global tilbydes på IT-supporter/datatekniker og forventes at blive et tilbud for alle grundforløbselever.

 

Vi bruger cookies på aarhustech.dk
På aarhustech.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website.
Læs vores cookie-politik.

Ok